Om at smage champagne

Ligesom mennesker kan man også tale om, at champagne har personlighed. Og i vinbeskrivelser ser man da også tit, at der bruges betegnelser, som også kunne gælde for mennesker. En vin kan f.eks. være forførende, elegant, ligefrem, sexet, tilbageholdende, charmerende, reserveret o.s.v.

Som man kan se, er diagrammet inddelt i fire felter, svarende til fire hovedtyper: Frugtig, elegant, kraftig og streng. Inden for disse hovedtyper har jeg så valgt at indsætte nogle flere ord, som man vil kunne finde i vinbeskrivelser.
Man kunne selvfølgelig have valgt andre ord for de fire hovedtyper (man kunne f.eks. vælge at inddele dem efter årstiderne - så ville "elegant" svare til forår, "frugtig" til sommer, "kraftig" til efterår og endelig "streng" til vinter).
På champagnes officielle hjemmeside har de også inddelt champagne i fire typer, der her hedder: coeur, esprit, âme og corps (eller på dansk: hjerte, ånd, sjæl og krop). Her lader "hjerte" så rimelig let oversætte til "frugtig", "krop" til "kraftig" og "ånd" til "elegant", mens "sjæl" ikke så entydigt kan sidestilles med det, jeg har kaldt "streng". For en filosofisk skolet champagnefreak som denne, skæmmer de fire betegnelsers inkongruens dog lidt (krop falder ligesom udenfor sammenhængen!). Jeg vælger altså at bibeholde min fire typenavne.

De kan kort beskrives således:

Frugtig:

Det er, hvad man måske kunne kalde en "crowdpleaser", på dansk vel nærmest: en champagne for folket. Denne champagnefreak har dog et vist ubehag ved dem, der mener at sidde inde med viden om, hvad "folket" vil have (politikere m.m...). Som navnet antyder er det en champagnetype, der ligger hovedvægten på frugten. De dominerende smagsnuancer vil således også ofte være det bær- eller frugtprægede (men ikke nødvendigvis som et/en klart defineret bær/frugt). Det er hedonistisk champagne for den ukomplicerede livsnyder. Det vinøse svar på Puccini eller Bellini. Blandt de store huse er det måske Billecart-Salmon, der bedst repræsenterer denne stil (omend deres champagner også går mod det elegante). Denne champagnefreak skal gerne indrømme, at det ikke er den champagnetype, han er mest begejstret for. Det er formodentlig champagne, der vil appellerer til dem, der kan lide oversøiske vine. Generelt gode allround-champagner, der egner sig godt til mad.

Elegant:

Som navnet siger champagner, der ligger vægt på elegance. Det er forfinede, slanke og sarte champagner, der normalt domineres af blomsteragtige toner (evt. med et mineralsk præg). Denne sarthed gør, at man skal passe på med, hvilken mad men sætter den til. Ikke for kraftige fisk og skaldyr er perfekte ledsager til denne type champagne. Blandt de store huse er det måske Perrier-Jouët, der bedst repræsenterer denne type. Der vil normalt være tale om champagner med en god portion chardonnay - omend der også findes blanc de noirs-champagner, der falder i denne kategori. For at blive i musikmetaforikken er denne champagnetype det vinøse svar på Mozart eller Haydn.

Kraftig:

Det siger næsten sig selv: Champagner, hvor hovedvægten er på kraft og styrke. Det vil ofte være champagner med en god portion pinot noir eller meunier (men ikke nødvendigvis: der findes også rene chardonnaychampagner i denne kategori). Det er champagner til and, fasan og anden fjerkræ. Smagnuancerne vil ofte være rosiner, brioche, læder og "dyriske" toner. Blandt de store huse er det nok Bollinger og Veuve Clicquot, der bedst repræsenterer denne stil. I musikjargonen er vi har hos Beethoven eller Wagner.

Streng:

I teorien den champagnetype, det er sværest for novicen at nyde. Det er "intellektuelle"-champagner, der som en engelsk aristokrat ved første møde kan synes reserveret og stramtandet, men som - når man lærer den at kende - åbner op for et væld af spændende nuancer. Denne champagnetype skulle i teorien falder i bordeauxelskerens smag. Disse champagner vil ofte være præget af en mineralsk smag - måske med et strejf af egetræ og/eller citrus. Blandt de kendte mærker er Krug den væsentligste eksponent for denne type (i hvert fald i disse champagners ungdom). Skal man igen sammenligne med en komponist måtte det være Bach eller en sen Schönberg.