Salon

Salon står for mange som den ypperste champagne af dem alle. Da den kun laves i udvalgte år og i relativt begrænsede mængder - og desuden regnes for en ganske intellektuel og svært forståelig champagne -, er den selvfølgelig et oplagt kultobjekt. Vinmarkerne, som benyttes til Salon, findes i Mesnil - og det er denne vin mere end nogen anden, der er skyld i denne landsbys høje renommé.
Salon er en ren blanc de blancs-champagne, men gør fordommene om, at champagner af denne type er sarte og feminine, ganske til skamme. Der er tale om en potent, næsten rå vin (i hvert fald som ung), der kræver mange års lagring for virkelig at vise, hvad den duer til (denne smager mangler endnu at smage et modent eksemplar - så hvis du står for at skulle åbne en flaske, tager jeg gerne mod en invitation!).
Da jeg ikke er mangemilliardær og stadig gør mig håb om at holde fogeden fra døre, har jeg kun stiftet bekendtskab med Salon en enkelt gang - dette til gengæld i den højt estimerede årgang 1990. Oplevelsen var en blandet fornøjelse, som man kan læse i smagsnotatet. Dog må jeg med det samme sige, at det ikke er en af de prestigecuvéer, jeg helt vil afskrive.
Indenfor litteraturkritikken har man et begreb, der hedder Goethereif (ca.="moden til Goethe"), som hentyder til, at det kræver en vis modenhed at læse og forstå denne den største af alle tyske forfattere. Måske er denne smager blot endnu ikke Salonreif...

Danske importør: L'Esprit du Vin

Smagte vine:

SALON 1990

Sidst smagt: 12/2-05
Salon '90 er i duften næsten totalt domineret af et karamelpræg, som denne smager ikke bryder sig synderligt om. Man kan med lidt tålmodighed dog også finde nuancer af jod og lindetræ. I munden virker vinen næsten rødvinsagtig med sin rå frugt og nærmest garvesyreprægede struktur (interessant nok skulle Salon være ophørt med at benytte nye fade til lagringen, hvad vinen ellers synes at bære præg af). Der er formodentlig tale om en champagne, der ikke har gennemgået den malolaktiske gæring. Absolut en potent vin og da også oplagt et barnemord (hvis man kan tale om barnemord på en 15 år gammel hvidvin!), men om det rigtig bliver min stil er spørgsmålet. En vin, der er mere imposant end egentlig charmerende. Til en udsalgspris på omkring 1200,- er den da også betalt (i dag er den sikkert væsentligt dyrere). Jeg har bemærket mig, at champagneautoriteten Tom Stevenson også har problemer med denne vin (og han er ellers Salonentusiast), så måske er det ikke bare mig...