Robert Moncuit

Som faste læsere af denne blog vil vide, har jeg en forkærlighed for Grand Cru blanc de blancs-champagner. Derfor slår jeg da også normalt til, når muligheden dukker op for at smage nogle af disse - og da særligt, hvis prisen i øvrigt er rimelig.
Sidste gang, det skete, var med producenten Robert Moncuit, der har til huse i kommunen over dem alle (ifølge nogle - personligt foretrækker jeg Cramant) Mesnil-sur-Oger - hjemsted til (bl.a.) Salon & Krugs Clos de Mesnil.
Robert Moncuit er den mindst kendte af Moncuit'erne - og bliver normalt overskygget af Pierre Moncuit, selvom champagneeksperten Richard Juhlin faktisk foretrækker Robert. Jeg har smagt de fleste af Pierre Moncuits cuvéer inklusiv et par årgangschampagner og kan anbefale dem alle. De er i øvrigt i en ganske anden stil end Roberts: En smule "bondske" i duften, men med en vidunderlig blød mousse.
Jeg har kun haft lejlighed til at smage én af Robert Moncuits cuvéer, deres Grand Cru Blanc de blanc NV. Hvordan den smagte kan man læse nedenfor.

Dansk importør: Domaine Brandis
Officiel hjemmeside klik her

Smagte vine:

GRAND CRU BLANC DE BLANCS BRUT

Sidst smagt: 31/1-09
En lidt reserveret, streng champagne med et præg af savsmuld, som jeg har fundet i flere grand cru blanc de blancs fra små producenter. I munden igen denne lidt strenge stil, men med en underliggende dybde, der peger på at der måske er mere i vente. Umiddelbart nok en champagne, som jeg ville give et par år på langs. Til den tid kan den så måske forvente en stjerne.

En ny huschampagne...

Min nye opdagelse - Nyhavn Vinhandel - kan bl.a. byde på noget så uhørt som en blanc de blancs Mesnil Grand Cru til 160,- kr. Og ja, 160,- for blanc de blancs Grand Cru-champagne lyder næsten for godt til at være sandt. Ikke desto mindre: Der er tale om en rigtig god champagne, der er blevet lidt af en huschampagne hos denne champagnefreak. Eneste problem: Nyhavn Vinhandel har altid udsolgt...

En del af forklaringen på prisen kan være, at der er tale om en champagne produceret af et kooperativ baseret i Mesnil - hvorfor vinen også blot kaldes Le Mesnil. Kooperativer er imidlertid ikke nødvendigvis en dårlig ting i Champagne - f.eks. kan man også få gode champagner fra Union Champagne i Avize.

Le Mesnil-champagnen har klar terroirkarakter og den lidt karamelagtige duft, jeg forbinder med Mesnil. Visse af flaskerne (jeg har vel drukket 10-15 flasker i løbet af de sidste par måneder) har været mere friske med præg af granny smith. God mousse og fylde. Alt i alt en absolut hæderlig champagne, der til sine 160,- må være et af de bedste champagnekøb i Danmark i dag. Men man skal være hurtig for at nå at få en flaske - hurtigere end denne champagnefreak, der gerne tager hele lageret...

Michel Turgy

Turgy hører hjemme i det, der for mange champagneelskere (men ikke denne freak) er champagnekommunen over dem alle: Mesnil-sur-Oger. Ikke nok med det: Ifølge champagneeksperten Richard Juhlin anser mange Mesnilproducenter Turgys gamle champagner for at være noget af det bedste, som er produceret fra denne landsby. Der er altså al mulig grund til at forvente noget stort!
Jeg kan ikke helt sige hvorfor, men jeg er ikke rigtig blevet fanget af disse champagner. Et eller andet udefinerbart "je ne sais quoi" mangler. Som sådan er der ikke noget at udsætte på vinene - og jeg vil da også til enhver tid foretrække dem fremfor diverse svovl- og kloakhørmende grande marque-champagner. Måske er det bare fordi Mesnilchampagner ikke rigtig fanger mig (dog med et par væsentlige undtagelser). Jeg skal dog skynde mig at tilføje, at de (specielt basiscuvéen) synes at være blevet bedre de sidste gange, jeg har smagt dem.

Dansk importør: Norma Vinimport.
Officiel hjemmeside klik HER.

Smagte vine:

BRUT BLANC DE BLANCS

Sidst smagt 14/11-07
En ret traditionel champagne med præg af noget ristet, brød, hasselnødder, æbler, lidt mineralitet, chokolade, lakrids samt valnød (sidstnævnte regnes af mange som et særligt Mesniltræk). Til tider kan den også have et lidt oxideret præg. Smagen er relativt sødmefuld med en ok længde. Jeg har tidligere været lidt kritisk overfor denne champagne (selvom den aldrig har været dårlig), men de seneste gange, jeg har smagt den, har den været ganske god - og har faktisk flirtet med en stjerne. Til de ca. 200,- den koster i Norma Vin er det en oplagt "huschampagne" - hvad den da også til dels har fungeret som i dette hjem.

BLANC DE BLANCS 1999

Sidst smagt 26/4-05
Præg af brød og karamel samt lidt frisk/grønt (ikke negativt ment) og vitaminpille. Ret høj syre og god længde. Er stadig noget rå i munden, men forhåbentlig bliver den bedre. Ikke som sådan en dårlig champagne.

CUVÉE VIEILLES VIGNES BLANC DE BLANCS

Sidst smagt 13/4-05
Præg af marcipan, chokolade, valnød, lidt blomster og - med tid i glasset - lidt mineralitet. En god mousse, men den savner lidt længde og rygrad. Virker på en sær måde lidt "flad". Ikke specielt vellykket efter min smag - både årgangsudgaven og NV'en er bedre. Efter sigende en assemblage af '83, '87 og '98 - med mest af sidstnævnte.

Patrick Regnault

Efter at have smagt en halvflaske NV fra Patrick Regnault, var jeg ganske begejstret. Senere har jeg så fået lejlighed til at smage lidt mere af sortimentet - takket være Michael fra Vinkompagniet, der er den danske importør.
Det gav mig også lejlighed til at lære lidt mere om producenten, som ikke figurerer i nogen af mine vinbøger.
Der er tale om en producent baseret i Grand Cru-kommunen Mesnil, hvor også alle markerne befinder sig - 5 hektar i alt, hvilket giver ca. 35.000 flasker om året.
Det er en af de producenter, der beviser, at der stadig kan være mange gode, uopdagede producenter - selv i så mediedækkede kommuner som Mesnil.
Stilen her mod det elegante, men samtidig lidt rustikke - ikke ulig min favorit blandt Mesnilproducenter Guy Charlemagne.

Dansk importør: Vin-kompagniet

Smagte vine:

BRUT BLANC DE BLANCS GRAND CRU

Sidst smagt 29/7-09
Det er selvsagt svært at komme med en bedømmelse af NV-champagner, da de nødvendigvis ændrer sig år for år. Da jeg sidst smagte denne champagne, var jeg en anelse mere begejstret. Der er dog stadig tale om en rigtig god champagne med en ganske typisk grand cru blanc de blancs-karakter. I næsen er der præg af brød, lakrids og noget mineralsk. I forhold til tidligere savner jeg - som den syrehund, jeg er - en smule syre (måske grundet basisårgangen - 2005?). Umiddelbart ville jeg give den nogle år på langs - så smider den nok lidt af hvalpefedtet.

BRUT 2002 BLANC DE BLANCS GRAND CRU

Sidst smagt: 29/7-09
God mineralitet og kompleksitet - som man kan forvente af en grand cru blanc de blancs. Som jeg tidligere har oplevet en lillebitte urenhed, som dog ikke skæmmer det store billede. Årgangen fornægter sig ikke - der er tale om en super velafbalanceret champagne. I munden er den igen vellykket med et lille præg af abrikoskerne og god længde.

Pierre Peters

Pierre Peters hører til blandt de højest estimerede vinbønder i Mesnil - om ikke hele champagne. Alle champagner herfra er blanc de blancs, som det er oplagt for en Mesnilproducent.
Af den ene eller den anden grund har jeg ikke været så betaget de gange, jeg har smagt champagner fra denne producent. Det er altid rene og ganske mineralske champagner, men uden det "je ne sais quoi", som gør champagne til en magisk drik. Et modent, toastagtigt præg - som på sin vis er arketypisk champagne - går igen i de fleste champagner herfra. Jeg savner umiddelbart noget terroirpræg. Årsagen kan være, at champagnerne, jeg har smagt, har været for unge.

Dansk importør: Weinart (tlf. 33132620). Vinene fås også i Nyhavn Vinhandel.
Officiel hjemmeside klik HER

Smagte vine:

CUVÉE DE RÉSERVE

Sidst smagt: 2/2-08
Jeg har smagt denne vin en del gange, da den var "huschampagne" på en af mine foretrukne caféer i København - Plan B på Frederiksborggade -, hvor jeg i sin tid har delt mangt en flaske med et rødhåret livsunder, som jeg - ak! - ikke længere deler hverken champagner eller seng med. Der har aldrig været noget at udsætte på den (og i øvrigt heller ikke den pris, som de tog for den på Plan B), men på den anden sige heller ikke noget, der virkelig har kunne begejstre mig. Et lidt brød- eller toastagtigt præg går igen, men uden så meget andet at byde på. Men måske har jeg bare haft min opmærksomhed et andet sted... Sidst jeg smagte den var på Pierre André. Jeg ved ikke, om det var forventningens glæde, men det var klart den bedste oplevelse med denne champagne, jeg har haft. Nok var den en smule uren, men der var en dybde og kompleksitet, jeg ellers ikke har oplevet i Pierre Peters. Måske var det er lidt ældre flaske?

CUVÉE SPÉCIALE 1999

Sidst smagt: 31/12-08
Jeg har købt denne champagne en 5-6 gange i et naivt forsøg på et henlægge den - men hver gang er det lykkedes mig at få den drukket (aldrig er der champagne nok...). Det mest slående træk har været en temmelig høj syre - meget lig den syre, man finder i mange '96ere. Interessant nok karakteriserer Richard Juhlin denne champagne ved den imødekommende stil. Min erfaring er altså stik modsat - en champagne, der oplagt behøver lagring. Hvordan den så bliver med lagringen, får jeg måske aldrig svar på, hvis mit champagneforbrug fortsætter...

CUVÉE SPÉCIALE 1998

Sidst smagt: 6/5-07
Bag navnet "Cuvée Spéciale" skjuler sig en særlig cuvée på gamle vinstokke fra en enkelt mark - Les Chétillons, som skulle være blandt de bedste marker i Mesnil. Der skulle altså være lagt i kakkelovnen til en stor champagne, men de to gange, jeg har smagt den (indrømmet: i den ikke overvældende imponerende årgang 1998), var jeg ikke overbevist. Første smagenotat lød således: Næsen med præg af lidt ferskenskind, honningbrød, lakrids og en anelse læder og tørrede figner. For så vidt en ganske ekspressiv og fokuseret duft, som dog lige mangler det sidste for rigtig at imponere. I munden er den ganske fed med en god - omend ikke overvældende lang (ca. 10 sek.) - finish. Anden gang, jeg smagte den, var resultatet på mange måde det samme - udover at vinen havde fået et meget svagt eddikestik, hvilket måske hang sammen med, at den formodentlig ikke har været optimalt opbevaret. På ingen måde en dårlig champagne - men forudsætningerne burde række til mere.

Guy Charlemagne

Blandt Mesnilproducenter må Guy Charlemagne nok siges at være min yndling. Fokus er her på elegance fremfor den "are-you-talking-to-me"-attitude, man ellers kan finde i visse Mesnil-champagner (Salon måske ikke mindst). Mesnil har ry for at være langsomt udviklende (måske en af grundene til, at denne smager ikke er blevet så imponeret af vinene herfra), men champagnerne fra Guy Charlemagne smager fremragende fra den dag, de bliver frigivet. Skal man være kritisk kan vinene nogle gange være præget af en urenhed, der dog som oftest blæser væk i glasset.
Udover Mesnil har Guy Charlemagne også vinmarker i Oger (der ligesom Mesnil er en grand cru-landsby), samt Mancy, Cuis, Glannes og Sézanne. Deres vinmarker er på ialt 15 hektar og består af 87% chardonnay og 13% pinot noir.

Dansk importør: L'esprit du Vin
Officiel hjemmeside klik HER

Smagte vine:

RÉSERVE BRUT BLANC DE BLANCS

Sidst smagt 21/11-07
Når den er bedst en frugtig og ren champagne med pæn dybde. Præg af lidt grafit, hindbær, lidt sure sokker (i acceptabel grad!), lidt kogte grønsager, lakrids, jod, blomster. Alt i alt en meget kompleks duft med masser af klasse og elegance. I smagen er den rimelig streng - ikke ulig min yndlingsproducent Lilbert -, men med god struktur. Når det flasker sig alt i alt en af de bedste basiscuvéer på markedet - men jeg har også smagt den, hvor den har været domineret af en uren/kloakagtig duft. Stjernen gælder selvsagt for de bedste udgaver.

BRUT EXTRA

Sidst smagt 6/7-04
En rimelig frisk og elegant stil med en anelse urent i duften - som dog aldrig får lov at dominere. Ellers god dybde med muslingeskal, lakrids og appelsin. Ganske rig. I smagen pæn fylde, syre og ekspansiv finish. Min type champagne, men den lille urenhed trækker ned. Billigere og bedre end ALLE grande marque-NV-champagner.

CUVÉE CHARLEMAGNE 1999 BLANC DE BLANCS

Sidst smagt 13/2-07
Jeg ved ikke, om det er fordi den stadig er for ung, men årgang '99 har generelt ikke imponeret mig. Jeg har fundet de vine, jeg har smagt fra årgangen en anelse kantede og rustikke, men det kan være fordi årgangen bare endnu ikke har fundet sig selv. Ikke at Cuvée Charlemagne er dårlig, så langt fra, men den er nu stadig ikke så god, som den burde være - og jeg foretrækker klart '98-cuvéen. Særligt i starten er den lidt rustik og kantet i det, men der kommer da senere mere klassiske toner af citrus og hindbær (som jeg ellers normalt regner for et Cramanttræk). Der dukker også lidt svovlbrinte op - en marginal fejl, som jeg før har fundet i Guy Charlemagnes vine, som dog ikke kan trække fra i vurderingen af, at der er tale om en rigtig god producent. Senere får den også et lidt maltagtigt præg. Vinen fylder munden godt med en god, lang finish og god syrestruktur. Alt i alt en vin, der er tæt på en stjerne. 12,5% alc. Druer fra Mesnil og Oger.

CUVÉE CHARLEMAGNE 1998 BLANC DE BLANCS

Sidst smagt 12/2-05
En rimelig moden champagne med præg af læder, lakrids, karamel, rugbrød og citrus. God dybde og kompleksitet. Superblød mousse. Strukturmæssigt opfører den sig rødvinsagtigt, som flere '98ere har gjort. Kaffe i eftersmagen. En spændende og kompleks champagne fra en middelårgang. 12,5% alc.

MESNILLESIME 1999 BLANC DE BLANCS

Sidst smagt 8/8-07
Absolut en hæderlig champagne, der dog måske nok burde være bedre, stamtavlen taget i betragtning (men måske er det bare et spørgsmål om tid?). Næsen byder på en kompleks og "dyb", lidt jordet duft med præg af chokolade, citrus og hvedekiks. Klar Grand Cru-kvalitet. I smagen er den ganske boblende - nærmest brusende, hvilket måske kan skyldes manglen på malolaktisk gæring. Man fornemmer også en smule fadlagring. Ikke 100% ren - hvad jeg før har oplevet hos Guy Charlemagne -, men ikke en urenhed, der gør noget. Den er meget tæt på en stjerne.

Salon

Salon står for mange som den ypperste champagne af dem alle. Da den kun laves i udvalgte år og i relativt begrænsede mængder - og desuden regnes for en ganske intellektuel og svært forståelig champagne -, er den selvfølgelig et oplagt kultobjekt. Vinmarkerne, som benyttes til Salon, findes i Mesnil - og det er denne vin mere end nogen anden, der er skyld i denne landsbys høje renommé.
Salon er en ren blanc de blancs-champagne, men gør fordommene om, at champagner af denne type er sarte og feminine, ganske til skamme. Der er tale om en potent, næsten rå vin (i hvert fald som ung), der kræver mange års lagring for virkelig at vise, hvad den duer til (denne smager mangler endnu at smage et modent eksemplar - så hvis du står for at skulle åbne en flaske, tager jeg gerne mod en invitation!).
Da jeg ikke er mangemilliardær og stadig gør mig håb om at holde fogeden fra døre, har jeg kun stiftet bekendtskab med Salon en enkelt gang - dette til gengæld i den højt estimerede årgang 1990. Oplevelsen var en blandet fornøjelse, som man kan læse i smagsnotatet. Dog må jeg med det samme sige, at det ikke er en af de prestigecuvéer, jeg helt vil afskrive.
Indenfor litteraturkritikken har man et begreb, der hedder Goethereif (ca.="moden til Goethe"), som hentyder til, at det kræver en vis modenhed at læse og forstå denne den største af alle tyske forfattere. Måske er denne smager blot endnu ikke Salonreif...

Danske importør: L'Esprit du Vin

Smagte vine:

SALON 1990

Sidst smagt: 12/2-05
Salon '90 er i duften næsten totalt domineret af et karamelpræg, som denne smager ikke bryder sig synderligt om. Man kan med lidt tålmodighed dog også finde nuancer af jod og lindetræ. I munden virker vinen næsten rødvinsagtig med sin rå frugt og nærmest garvesyreprægede struktur (interessant nok skulle Salon være ophørt med at benytte nye fade til lagringen, hvad vinen ellers synes at bære præg af). Der er formodentlig tale om en champagne, der ikke har gennemgået den malolaktiske gæring. Absolut en potent vin og da også oplagt et barnemord (hvis man kan tale om barnemord på en 15 år gammel hvidvin!), men om det rigtig bliver min stil er spørgsmålet. En vin, der er mere imposant end egentlig charmerende. Til en udsalgspris på omkring 1200,- er den da også betalt (i dag er den sikkert væsentligt dyrere). Jeg har bemærket mig, at champagneautoriteten Tom Stevenson også har problemer med denne vin (og han er ellers Salonentusiast), så måske er det ikke bare mig...