Geografi
Champagnedistriktet strækker sig over fire departementer i Frankrig: Ardennes, Marne, Aube og Haute-Marne. Af disse er Marne det vigtigste departement for champagne.
Indenfor disse områder er der så igen en lang række landsbyer (vel egentlig: kommuner), som alle er klassificeret efter et sindigt system i henhold til - ideelt set i hvert fald - deres kvalitet.
Denne kvalitet måles i procent fra 80-100%. Landsbyer, der klassificeres som 100% må bære navnet Grand Cru, mens landsbyer, der opnår 90-99% benævnes Premier Cru.
Blandt de hundredevis af landsbyer, der kan producere champagne, bærer blot 17 betegnelsen Grand Cru.
Der er stor forskel på jordbundsforholdene m.m. i de forskellige landsbyer, og nogle har med tiden vist sig mest velegnede til chardonnay, mens andre har vist sig velegnede til pinot noir. I landskabet omkring Reims og Épernay taler man om tre centrale områder: Côte des blancs (hvor chardonnay regerer), Vallée de la Marne og Montagne de Reims (der begge primært er pinot noir-områder). Det er fra disse tre områder, at de fineste champagner stammer.
Grand Cru-landsbyer:
Ambonnay
Avize
Aÿ
Beaumont-sur-Vesle
Bouzy
Chouilly
Cramant
Louvois
Mailly
Le Mesnil-sur-Oger
Oger
Oiry
Puisieulx
Sillery
Tours-sur-Marne
Verzenay
Verzy
0 Kommentarer:
Skriv en kommentar
<< Tilbage til hovedsiden