Lanson

Det er blevet tid til at tage endnu et Grande Marque under kærlig behandling.
Lanson er måske ikke det højest estimerede af de store huse (selvom Vinbladet i deres champagnesmagning for nogle år tilbage var ganske begejstrede), men det hjælper det nu ikke her på bloggen.
Jeg har smagt deres almindelige Brut NV nogle gange, men af den ene eller den anden grund er det ikke lykkedes mig at få lavet et smagenotat på vinen - men denne blog forpligter jo, så jeg må nok gensmage den en af dagene (it's a dirty job, but somebody has gotta do it!). Richard Juhlin er ganske kritisk overfor Lanson, men jeg husker ikke deres Brut NV (Black Label) som hverken dårligere eller bedre end så mange andre NV'er fra de store huse.
Juhlins kritikpunkt er primært, at vinene ikke har gennemgået den malolaktiske gæring, og at de ikke har fylden eller kroppen til denne behandling. Det er ikke noget, jeg som sådan har bemærket mig. Som med de fleste andre store huse gælder det, at der er billigere og bedre alternativer at finde blandt vinbondechampagne. Deres årgangschampagne har dog i årgang '96 faldet i min smag.

Smagte vine:

LANSON BRUT 1996 GOLD LABEL

Sidst smagt: 3/9-07
Som med Noble Cuvée nedenfor, en champagne, der besidder en række sødlige toner - honning og noget granagtigt (som jeg faktisk ofte forbinder med pourriture noble). Absolut en moden duft med god kompleksitet. I smagen er den præget af '96-årgangen (jeg gættede årgangen blindt...) - d.v.s. høj, næsten eddikeagtig syre. Om den nogensinde bliver helt harmonisk er spørgsmålet. P.t. må man absolut sige, at det er en champagne for folk med visse masochistiske tendenser (som denne champagnefreak...).

NOBLE CUVÉE BRUT 1989

Sidst smagt: 31/12-05
Jeg smagte denne prestigecuvée sammen med Krugs Grande Cuvée og Taittingers Comtes de Champagne 1995 (det var jo nytårsaften...). Krug kunne den ikke stille noget op imod, men jeg foretrak den dog for Comtes de Champagne. Der er tale om en Grand Cru blandet af en række forskellige landsbyer. Vinen havde en mørk farve og en ganske moden duft med præg af rosin, chokolade, karamel og marcipan. Der var også et præg af noget træagtigt (savsmuld), som jeg forbinder med champagner, der ikke har gennemgået den malolaktiske gæring. Vinen virkede generelt lidt svampet og ufokseret - og i min bog skulle den nok være drukket noget tidligere (det kan skyldes, at den måske ikke har været opbevaret ordentligt). Smagen var relativt kort. De sødlige toner i duften gør det næsten til en dessertchampagne. Alt i alt en champagne, der bekræfter min mistanke om, at '89-champagner ikke er det mest holdbare. Når det er sagt findes der absolut værre prestigecuvéer. 12,5% alc.