Henriot

Henriot er en af de champagnehuse, jeg har haft bedre held med - omend det ikke fornægter sig, at der er tale om en vinkøbmand snarere end en vinbonde. I forhold til nogle af de andre Grandes Marques er prisen rimelig. Stilen herfra er fokuseret på elegance snarere end kraft - hvilket har fået nogle vinskribenter til at afskrive disse vine som tynde.

Dansk importør: Vinene blev i sin tid importeret af Magasin (hvor jeg har købt de fleste af mine flasker), men efter at H.J. Hansen har overtaget vinafdelingen synes de på vej ud. Man kan få deres almindelige NV og deres blanc de blancs hos House of Wine. Desuden vil seneste rygte vide, at Theis Vine begynder at importøre Henriot pr. 2007.

Officiel hjemmeside klik HER

Smagte vine:

SOUVERAIN BRUT

Sidst smagt: 1/3-05
Henriots basischampagne er efter sigende lavet på ca. 50/50 Chardonnay og Pinot Noir (med en svag overvægt af sidstnævnte). Det er en frisk og elegant champagne med en vis mineralitet, der virker mere "chardonnaysk" end druesammensætningens realiteter. I starten havde den et vist urent præg (svovlbrinte), som dog gik i hvert fald delvist væk. I munden kan vinen virke en anelse rå. Den har for mig visse ligheder med Taittingers NV.

BRUT 1996

Sidst smagt: 19/5-06
Da jeg i foråret var en på en smuttur til Paris og besøge en (næsten) ligeså champagneinteresseret ven, var det en oplagt lejlighed til at smage på en hel masse champagner. Langt den største del var dog temmelig uinteressant, og Henriots vintage 1996 var absolut blandt de bedre på denne tur (den kom dog til at stå lidt i skyggen af de vine, vi fik senere på aftenen, da vi tilfældigt dumpede ned i et mindre selskab på Café du Passage, der bl.a. talte sommelierene fra henholdsvis Taillevent og La Tour d'Argent, som bød på bl.a. Grgic chardonnay 1979 og Montrose 1952 - nogengange har man jo lov at være heldig!).
Henriot 1996 (som det jo trods alt skal handle om!) var en ganske moden champagne (også farvemæssigt) med en affirmativ, velfokuseret duft, der bar præg af hø, hvedekiks, lakrids, lidt rosin, lidt savsmuld, lidt jod, lidt citrus og ost. I munden bød den stadig på en del syre og en god finish. Dog også en lille, lidt kloakagtig urenhed. Ganske tilfredsstillende - omend den er mere imponerende end egentlig charmerende. 12% alc.

ROSÉ 1998

Sidst smagt: 3/5-05
Når roséchampagne er godt, har den en ekstra dimension, der (næsten!) kan berettige den merpris, man ofte må betale for den lyserøde farve. Sådan var det i dette tilfælde. Der var tale om en champagne, der kombinerede en elegant og mineralsk, citruspræget stil med den lidt rustikke karakter, som jeg forbinder med '98-årgangen (læder m.m.). En ganske kompleks champagne, der er en af de bedste roséchampagner, jeg har smagt.

LA CUVÉE DES ENCHANTELEURS 1989

Sidst smagt: 4/10-06
La Cuvée des Enchanteleurs er Henriots prestigecuvée. Det betyder normalt overdådigt udstyr og en champagne, der ikke er pengene værd. Det gjorde det også i dette tilfælde. Vinen var præget af en ferskenkernetone, som denne smager ikke bryder sig specielt om (mit bud er, at den hidhører fra den gærkultur, man har brugt). Den kunne på sin vis minde om en sart Comtes de Champagne - "sart" her ikke at forveksle med elegant (Hvad dog sikkert har været Henriots mål - men man får altså ikke en elegant champagne blot ved at gøre den mindre kraftig!). Ellers var der for så vidt et rimelig godt fokus og en pæn fylde - omend ikke den længste smag. At det er den dyreste vin i Henriots portefølje er det kun flasken, der kan berettige...