Fødselsdagsparty revisited...

Som nævnt i den forrige post var det i lørdags etårsdagen for denne blogs tilblivelse. Det skulle selvfølgelig fejres - og for dem, der måtte have lyst til at vide hvilke vine, der blev fejret med, kommer de her:

- De St-Gall 1996 Blanc de Blancs 1. Cru
- Lilbert 1996 Blanc de Blancs Grand Cru
- Perrier-Jouët Belle Epoque 1998
- Dampierre Cuvée Ambassador
- Pierre Peters Cuvée Spéciale 1998 Blanc de Blancs

Absolut et stærkt felt (udover Dampierreflaske, der var blevet træt og stort set ingen bobler havde) - og for en gangs skyld var det Grande Marque'n, der vandt - Belle Epoque havde simpelthen en større overdådighed kombineret med en mineralitet og næsten krug'sk strenghed. Virkelig klasse.
De enkelte smagenotater vil blive opdateret under de enkelte producenter ASAP.

Happy birthday to me...

Så er det gudhjælpemig et år siden, at jeg startede på denne blog - hvilket selvfølgelig kunne give anledning til en længere fundering over, hvad denne blog har "givet" mig (selvindsigt, en ny kontaktflade, en større forståelse for det danske sprog etc. etc.). Men - det er livet nu alligevel for kort til.
Men selvfølgelig skal dagen fejres - og selvfølgelig med en masse god (forhåbentlig!) champagne. Hvad der mere specifikt bliver stillet på bordet er - indtil videre - en hemmelighed, men jeg skal da nok berette om det en af de kommende dage, når tømmermændene har lagt sig...

Diebolt-Vallois

Så går det gudhjælpemig op for mig, at jeg ikke har fået skrevet en post om en af mine favoritchampagner - Diebolt-Vallois.
Nuvel, en af grundene kan være, at jeg ikke har været så godt rundt om deres repertoire. Når jeg stadig regner det til én af mine favoritter skyldes det ikke mindst deres non-vintage blanc de blancs prestige, som må regnes for en af de bedste NV'er på markedet. Jeg ser frem til at smage deres Fleur de Passion.
Diebolt-Vallois har da også til huse i en af mine favoritkommuner: Cramant. Det betyder, at der er tale om blanc-de-blancs-champagner - omend Diebolt-Vallois' udgaver har lidt mere pondus end mange andre blanc-de-blancs-champagner.
Det er champagner, som alle champagneelskere bør unde sig selv at smage.

Dansk importør: Theis Vine.

Smagte vine:

BLANC DE BLANCS BRUT

Sidst smagt 3/10-05
Diebolt-Vallois' basiscuvée er frisk og ren med præg af vanille, lakrids, lidt hvedekiks og agurk i næsen. God dybde og kompleksitet. Smagen er igen frisk med temmelig høj syre, som tyder på, at den nok har godt af et par år på langs. Pæn finish. 12,5% alc. Tæt på en stjerne.

PRÉSTIGE BLANC DE BLANCS

Sidst smagt 31/12-10
Jeg har smagt denne vine flere gange, og min bedømmelser er gået fra meget ligegyldige til det fremragende - desværre har mange af de ligegyldige oplevelser været på det seneste. Som med alle NV-cuvéer ændrer den selvfølgelig stil fra år til år, hvilket selvfølgelig ville gøre det rart, om tidspunktet for dégorgement var anført på etiketten. Men sådan skal det jo altså ikke være... I de bedste tilfælde har den være frisk med tydelig blanc-de-blancs- og grand cru-karakter. Oplagt en kompleks champagne, der byder på lakrids, hindbær (som for mig er et klassisk cramanttræk), muslingeskal, jod og chokolade. Smagen er ganske lang og elegant. Vinder uden tvivl ved yderligere lagring. 12,5% alc. Her ved enkelte lejligheder været tæt på to stjerner - men har også været langt fra en enkelt stjerne. Indtil videre lader jeg tvivlen komme den til gode - men jeg kunne godt være bange for, at kvaliteten generelt er dalet lidt de seneste par år.

BRUT 1979

Sidst smagt 24/1-05
Mod juletid 2004 kom der pludselig en række ældre årgange af Diebolt-Vallois på markedet - ud over '79'eren også årgang '76 og '85. Jeg fik kun smagt årgang 1979 - og må indrømme, at jeg ikke var begejstret. Duften bar tydeligt præg af - efter min mening - at være for gammel med præg af ged og gummi... Smagen var for så vidt fint nok udover den aromatiske profil med en fin mousse og finish. Spørgsmålet er selvfølgelig, om der var tale om en fejlflaske. Hvis der skulle være læsere, der har tilsvarende eller andre erfaringer med disse gamle Diebolt-Vallois-flasker hører jeg det gerne. 12,5% alc.

Jean-Noël Haton

En god ven, der er - næsten - ligeså manisk omkring champagne som denne champagnefreak, var for nylig en smuttur til Paris, hvilket selvfølgelig er en oplagt mulighed for at finde nogle champagner, der ikke findes på det danske marked.
Når det er sagt, må det dog også tilføjes, at Paris ikke er et specielt godt sted at købe champagne. Nok er de billigere end her til lands, men udbuddet er faktisk ganske ringe - i hvert fald er det ikke lykkedes mig at finde nogen ordentlig champagneforhandler i den franske hovedstad (er der nogen derude i Cyperspace, der kender et listigt sted, hører jeg det gerne...).
En af de champagner, han kom hjem med var fra Jean-Noël Haton - en for mig ganske ukendt champagneproducent. Vennen havde smagt årgang '98 i Paris og var blevet ganske begejstret, hvilket resulterede i, at han tog en flaske Non-Vintage med hjem (men burde han ikke have serveret årgangschampagnen for sin gode ven, der er champagnefreak? hmm...). Hvorom alting er: Champagnen blev smagt i går, og blev bedømt som det fremgår nedenfor. Sammenlignet med Lanson 1996, som den blev smagt op imod faldt den noget igennem, men det er vel også blot forventeligt...
Hvad jeg umiddelbart kunne finde ud af var, at der er tale om en negociant med hovedsæde i Damery - og med marker i en række premier og grand cru landsbyer. Ønsker man at vide mere, kan man læse på hjemmesiden, som der linkes til nedenfor.
Selvom den smagte champagne ikke var 100% overbevisende, er der absolut tale om et champagnehus, jeg gerne ville stifte bedre bekendtskab med.

Dansk importør: Ingen/ukendt
Officiel hjemmeside klik HER

Smagte vine:

CLASSIC BRUT

Sidst smagt: 3/9-07
En ganske lys farve og en duft, der var præget af smør, hasselnødder og hvedetoast fik med straks til at tænke chardonnay - hvilket så vidt, jeg kan se, er helt forkert - eftersom der skulle være tale om en ren pinotchampagne (60% meunier, 40% noir). Der er tale om en ganske vinøs - og i øvrigt fuldkommen ren - champagne. I munden skuffer den lidt med en ganske kort smag - men der er jo også grænser for, hvad man kan forlange til 19 euro, som champagnen kostede...