Aube

Talent overfor terroir: Det er spørgsmålet. Eller mere specifikt: Kan talent kompensere for et mindre end ideelt terroir? Og laver en god vinbonde med middelmådige marker bedre vin end en middelmådig vinbonde med gode marker?
Svaret, du får på dette spørgsmål, er nok meget afhængig af, hvem du spørger.
Jeg hører til blandt dem, der holder på, at et godt terroir ikke kan erstattes af talent. Det er simpelthen umuligt at opnå den kvalitet, som selv halvgode vinbønder med marker i f.eks. Cramant opnår, hvis dine marker er af ringere kvalitet.
Der er noget lidt trist og politisk suspekt ved en sådan holdning: Den lugter lidt af adelsprivilegier og gamle penge. For i sidste instans handler det jo så blot om hvem, der har arvet de gode marker - eller har penge nok til at købe sig ind på dem (hvis der ellers er nogen, der sælger). Der kan det synes langt mere sympatisk at holde på, at talent og knofedt kan række til stjernerne.
Fra et importørsynspunkt må det sidstnævnte også være langt at foretrække. Der er næppe den seriøse vinimportør, der ikke går med drømmen om at finde den lille vinbonde med de fantastiske vine fra et område, ingen tidligere havde hørt om. Den drøm er sværere at tro på, hvis man er hardcore terroir-snob.
Selvfølgelig er tingene ikke sort-hvide - og en god vinbonde med gode premier cru-marker kan f.eks. meget vel skabe bedre vin end en halvgod vinbonde med grand cru-marker. Men har jeg valget, vil jeg til enhver tid vælge terroir fremfor talent. Men selvfølgelig helst begge dele...

Alt dette blot skrevet som indledning til en diskussion af Champagnedisktriktets sorte får: Aube-departementet. Aube blev officielt anerkendt som en del af Champagne efter store optøjer i 1911. I første omgang som Champagne Deuxième Zone, men efter 1927 som fuldgyldigt Champagne-medlem.
Der er ellers gode grunde til ikke at medregne Aube til Champagne. Geografisk og geologisk er det langt mere beslægtet med Chablis i Bourgogne end med det øvrige Champagne. Terroiret her er præget af kimmeridge-ler snarere end kalk. Det giver helt andre vine end i det øvrige Champagne. Det er ikke fordi kimmeridge-ler som sådan er et dårligt terroir (det er jo med til at give de store Chablis-vine), men i forhold til champagne giver det ikke vine med samme kvaliteter som i det centrale Champagne.
Den demarkerede zone for Champagne er støt blevet forøget de seneste år for at følge med efterspørgslen (seneste med indlemmelsen af 38 nye kommuner). I virkeligheden er spørgsmålet, om man ikke burde gå den anden vej. Men med optøjerne i 1911 in mente er det nok ikke noget, som det vil friste embedsmænd at foreslå. En anden løsning kunne så være at gå tilbage til distinktionen mellem Champagne og Champagne Deuxième Zone (lidt à la Chablis og Petit Chablis). Heller ikke dette har dog nok gang på jord. I praksis har det vist sig langt sværere at deklassere marker end at opgradere dem. Og ikke bare i Champagne, men over hele Frankrig.

Og nu tilbage til diskussionen fra begyndelsen, for i de seneste år er der fremkommet flere og flere selvstændige vinbønder fra Aube - og mange er udråbt til stortalenter. Og ja, jeg er for så vidt ikke i tvivl om, at det også ofte er tilfældet. Men jeg har smagt en del af disse talenters champagne (i flere tilfælde ganske ekstensivt) og må med skam meddele, at ingen af dem for alvor har formået at gøre indtryk på mig. I mange af dem kan man sagtens fornemme talentet, men jeg har endnu ikke fået en oplevelse, der bare står tilnærmelsesværdigt mål med den lange række af gode grand cru-champagner, jeg har drukket. Og når priserne så oven i købet tit ikke er så langt fra hinanden, er det desværre svært at anbefale noget af det - selvom vinbønderne så kan være nok så talentfulde. Terroir slår talent.

Som et notabene kunne jeg i øvrigt forestille mig, at Aube-terroiret kan være bedre egnet til den moderne stil af imposante, fadgærede og -lagrede extra-brut champagner, som flere og flere kaster sig over - så måske er det her, de har deres niche? Visse Aube-producenter synes allerede at have lagt sig efter denne stil.