Når man - som denne champagnefreak - til daglig arbejder med italiensk vin, hvor de fleste hvidvine skal drikkes hellere før end siden - og begynder en hastig deroute omkring 1½ år efter høsten -, er der noget fascinerende ved, at årgangschampagne først begynder at komme på markedet 5-6 (eller flere) år efter høsten - og at de iøvrigt kan holde en menneskealder eller to.
Når dette er sagt må jeg også erkende, at min personlige smag generelt går mod det unge. Nok kan de fleste champagner (også
NV-champagne) vinde ved nogle års lagring, men de gamle champagner (20 år+) jeg har smagt, har ikke umiddelbart fascineret mig så meget. Det er selvfølgelig et spørgsmål om smag og behag.
Her følger en kort gennemgang af de årgange, jeg mener at have et nogenlunde kendskab til:
2002
Kan meget vel vise sig at være den bedste årgang siden 1996. Mine erfaringer med denne årgang er stadig begrænsede, men umiddelbart virker den til at have en højere kvalitet end både 1999 og 2000, samtidig med at den er mere klassisk og harmonisk end årgang 1997 og 1998. Og så er det en årgang, jeg tror vil smage godt hele vejen gennem sin udvikling (i modsætning til f.eks. årgang 1996).
2001
Den første årgang siden 1994, der stort set ikke har budt på nogen vintagechampagner.
2000
Jeg har et temmeligt negativt billede af denne årgang - som jeg ikke husker at have smagt en god champagne fra. Generelt er der tale om champagner, der savner fokus og struktur - og næppe har nogen lang levetid. Burde aldrig have været vintage.
1999
Ligesom med årgang 2000 er '99 ikke en årgang, jeg har så meget erfaring med endnu. Det virker som en relativt "ren" årgang (i modsætning til '97 og '98, der begge kan have noget "dyrisk" over sig). Jeg har hørt årgangen beskrevet som relativt streng, men føler mig ikke kaldet til at dømme om det endnu. Indtil videre ikke en årgang, der har imponeret mig - specielt har jeg været skuffet over et par af de små blanc-de-blancs producenter, der ellers hører til eliten.
1998
Smagsmæssigt kan denne årgang minde lidt om 1997. Begge kan have et lidt "dyrisk" element (på dette tidspunkt i deres udvikling i hvert fald), som for så vidt kan være ganske charmerende. I modsætning til årgang '97 har mange '98ere dog et lidt strengt, nærmest rødvinsagtigt/tanninsk præg. Det kunne umiddelbart tyde på lagringspotentiale, men jeg vil nu vælge at være forbeholden. En tilfredsstillende, men ikke klassisk årgang.
1997
Som årgang '98 er årgang '97 ofte præget af et lidt "dyrisk" præg, som kan virke ganske charmerende. Umiddelbart virker de fleste '97ere, som om de er, "hvor de skal være" p.t. Det er vine, der formodentlig ikke vil have det længste liv - og til tider virker de lidt korte i munden. Alt i alt som '98 en tilfredsstillende, men ikke klassisk årgang.
1996
Klassisk med et langt liv og ren smagsprofil. Den er måske ikke så "fed" som årgang 1990, men kan endda til tider være denne højt besungne årgang overlegen. Det, der gør 1996 til noget ganske særligt er den sjældne kombination af fuldmodne druer og en endog meget høj syre. Dette skulle skabe grobund for nogen af de længstlevende champagner i distriktets historie. Til tider kan syren dog også synes at tage overhånd - flere '96'ere smagt for nylig (2007) har haft et nærmest eddikeagtigt præg. Om der er tale om et overgangsfænomen skal være usagt.
1995
Man kan nogle steder se årgang 1995 beskrevet som ligeværdig eller næsten-ligeværdig med 1996 (i øvrigt ligesom i Bourgogne). Det er ikke denne smagers erfaring. Årgang 1995 blev ved sin fremkomst (som de fleste andre steder i Frankrig)
hypet mere end årgangen kan bære. Nok er den en udmærket årgang, men den er milevidt fra årgang 1996s kvaliteter. Hvad 1995 især mangler er årgang 1996s fokus og renhed. Det er champagner, der til tider kan mangle lidt struktur. Ikke desto mindre er det stadig en god årgang, og de fleste '95ere smager godt nu. M.h.t. deres langstidlagring er jeg mere skeptisk.
1994
1994 blev generelt ikke markedsført som vintageår. Jeg har dog smagt et par stykker, der for så vidt har været ganske udmærkede. De skal næppe ligge meget længere.
1993
Jeg har aldrig smagt champagne fra årgang 1993 - omend det findes.
1992
'92 var - ligesom '91, '93 og '94 - ikke et år, der generelt blev markedsført som vintageår. Jeg har smagt nogle få champagner fra '92, der virker ok - omend de så småt er ved at blive lidt sløve.
1991
Jeg har aldrig smagt en '91 vintagechampagne - omend det findes.
1990
1990 blev af mange udråbt til champagneåret over dem alle. Det er en årgang med godt fokus og fylde, kombineret med stor renhed. Denne champagnefreak tror dog, at 1996 vil vise sig at være en bedre årgang (i øvrigt ligesom i Bordeaux). 1990 er dog uden tvivl en af de store champagneår. Kan stadig fås - omend man tit kommer til at betale for det.
1989
Som i resten af Frankrig et ganske varmt år, der gav ditto champagner. Det vil sige fyldige champagner, der måske savner lidt at årgang 1990s fokus. De '89 champagner, jeg har smagt, har været gode uden at slå benene væk under mig. De har ikke været så eksotiske, som visse årgangsbeskrivelser kunne antyde - og har generelt været en lille smule tilbageholdende. Hvis de champagner, jeg har smagt fra årgangen, har været repræsentative, er det ikke er årgang med det største lagringspotentiale - og jeg vil generelt anbefale, at man drikker dem nu.
1988
Som andre steder i Frankrig beskrives årgang 1990 ofte som en blanding af '89 og '88. Hvad '88 tilbyder i denne ligning er fokus og klassisk renhed. Hvad den savner er fyldige og eksotisk modenhed (som årgang '89 står for). Jeg har ikke smagt mange champagner fra dette år, men det skulle høre til blandt de bedre - og i modsætning til Bordeaux og Bourgogne skulle årgang 1988 i champagne faktisk indfri de forventninger, man fra starten havde til den.
Etiketter: årgange
