mandag, oktober 30, 2006

Ambonnay

Ambonnay er en grand cru-landsby i Montagne de Reims - ikke langt fra Bouzy. Det er en landsby, der favoriserer pinot noir - selvom der med 20% chardonnay er mere af denne druesort, end man ellers finder i mange af de tilstødende landsbyer.
Ambonnay står lidt i skyggen af nogle af de andre pinot noir-grand cru'er som Aÿ og Bouzy, men der er dog et par rigtig dygtige producenter i Ambonnay, som er værd at holde øje med.

Producenter fra Ambonnay:

Egly-Ouriet
Marguet-Bonnerave

Patrick Regnault

Efter at have smagt en halvflaske NV fra Patrick Regnault, var jeg ganske begejstret. Senere har jeg så fået lejlighed til at smage lidt mere af sortimentet - takket være Michael fra Vinkompagniet, der er den danske importør.
Det gav mig også lejlighed til at lære lidt mere om producenten, som ikke figurerer i nogen af mine vinbøger.
Der er tale om en producent baseret i Grand Cru-kommunen Mesnil, hvor også alle markerne befinder sig - 5 hektar i alt, hvilket giver ca. 35.000 flasker om året.
Det er en af de producenter, der beviser, at der stadig kan være mange gode, uopdagede producenter - selv i så mediedækkede kommuner som Mesnil.
Stilen her mod det elegante, men samtidig lidt rustikke - ikke ulig min favorit blandt Mesnilproducenter Guy Charlemagne.

Dansk importør: Vin-kompagniet

Smagte vine:

BRUT BLANC DE BLANCS GRAND CRU


Sidst smagt 29/7-09
Det er selvsagt svært at komme med en bedømmelse af NV-champagner, da de nødvendigvis ændrer sig år for år. Da jeg sidst smagte denne champagne, var jeg en anelse mere begejstret. Der er dog stadig tale om en rigtig god champagne med en ganske typisk grand cru blanc de blancs-karakter. I næsen er der præg af brød, lakrids og noget mineralsk. I forhold til tidligere savner jeg - som den syrehund, jeg er - en smule syre (måske grundet basisårgangen - 2005?). Umiddelbart ville jeg give den nogle år på langs - så smider den nok lidt af hvalpefedtet.

BRUT 2002 BLANC DE BLANCS GRAND CRU


Sidst smagt: 29/7-09
God mineralitet og kompleksitet - som man kan forvente af en grand cru blanc de blancs. Som jeg tidligere har oplevet en lillebitte urenhed, som dog ikke skæmmer det store billede. Årgangen fornægter sig ikke - der er tale om en super velafbalanceret champagne. I munden er den igen vellykket med et lille præg af abrikoskerne og god længde.

Etiketter: , , , ,

søndag, oktober 29, 2006

Pierre Peters

Pierre Peters hører til blandt de højest estimerede vinbønder i Mesnil - om ikke hele champagne. Alle champagner herfra er blanc de blancs, som det er oplagt for en Mesnilproducent.
Af den ene eller den anden grund har jeg ikke været så betaget de gange, jeg har smagt champagner fra denne producent. Det er altid rene og ganske mineralske champagner, men uden det "je ne sais quoi", som gør champagne til en magisk drik. Et modent, toastagtigt præg - som på sin vis er arketypisk champagne - går igen i de fleste champagner herfra. Jeg savner umiddelbart noget terroirpræg. Årsagen kan være, at champagnerne, jeg har smagt, har været for unge.

Dansk importør: Weinart (tlf. 33132620). Vinene fås også i Nyhavn Vinhandel.
Officiel hjemmeside klik HER

Smagte vine:

CUVÉE DE RÉSERVE


Sidst smagt: 2/2-08
Jeg har smagt denne vin en del gange, da den var "huschampagne" på en af mine foretrukne caféer i København - Plan B på Frederiksborggade -, hvor jeg i sin tid har delt mangt en flaske med et rødhåret livsunder, som jeg - ak! - ikke længere deler hverken champagner eller seng med. Der har aldrig været noget at udsætte på den (og i øvrigt heller ikke den pris, som de tog for den på Plan B), men på den anden sige heller ikke noget, der virkelig har kunne begejstre mig. Et lidt brød- eller toastagtigt præg går igen, men uden så meget andet at byde på. Men måske har jeg bare haft min opmærksomhed et andet sted... Sidst jeg smagte den var på Pierre André. Jeg ved ikke, om det var forventningens glæde, men det var klart den bedste oplevelse med denne champagne, jeg har haft. Nok var den en smule uren, men der var en dybde og kompleksitet, jeg ellers ikke har oplevet i Pierre Peters. Måske var det er lidt ældre flaske?

CUVÉE SPÉCIALE 1999


Sidst smagt: 31/12-08
Jeg har købt denne champagne en 5-6 gange i et naivt forsøg på et henlægge den - men hver gang er det lykkedes mig at få den drukket (aldrig er der champagne nok...). Det mest slående træk har været en temmelig høj syre - meget lig den syre, man finder i mange '96ere. Interessant nok karakteriserer Richard Juhlin denne champagne ved den imødekommende stil. Min erfaring er altså stik modsat - en champagne, der oplagt behøver lagring. Hvordan den så bliver med lagringen, får jeg måske aldrig svar på, hvis mit champagneforbrug fortsætter...

CUVÉE SPÉCIALE 1998


Sidst smagt: 6/5-07
Bag navnet "Cuvée Spéciale" skjuler sig en særlig cuvée på gamle vinstokke fra en enkelt mark - Les Chétillons, som skulle være blandt de bedste marker i Mesnil. Der skulle altså være lagt i kakkelovnen til en stor champagne, men de to gange, jeg har smagt den (indrømmet: i den ikke overvældende imponerende årgang 1998), var jeg ikke overbevist. Første smagenotat lød således: Næsen med præg af lidt ferskenskind, honningbrød, lakrids og en anelse læder og tørrede figner. For så vidt en ganske ekspressiv og fokuseret duft, som dog lige mangler det sidste for rigtig at imponere. I munden er den ganske fed med en god - omend ikke overvældende lang (ca. 10 sek.) - finish. Anden gang, jeg smagte den, var resultatet på mange måde det samme - udover at vinen havde fået et meget svagt eddikestik, hvilket måske hang sammen med, at den formodentlig ikke har været optimalt opbevaret. På ingen måde en dårlig champagne - men forudsætningerne burde række til mere.

Etiketter: , , , ,

Cramant

Cramant er en grand cru-landsby i Côte des blancs.
Det regnes af mange for en af de bedste grand cru-landsbyer overhovedet - og flere af de bedste champagner, denne smager har fået, har da også stammet herfra.
Generelt virker kvaliteten højere end både i Avize og Mesnil. Stilen varierer selvfølgelig fra producent til producent - fra de slanke og aristokratiske Lilbertchampagner til de mere pompøse og kraftige Diebolt-Vallois. Jeg har ofte fundet et præg af hindbær i champagner fra Cramant - et træk jeg ellers forbinder med Meursault-Perrieres.

Producenter fra Cramant:

Bonnaire
Diebolt-Vallois
Lilbert

Geografi

Champagnedistriktet strækker sig over fire departementer i Frankrig: Ardennes, Marne, Aube og Haute-Marne. Af disse er Marne det vigtigste departement for champagne.
Indenfor disse områder er der så igen en lang række landsbyer (vel egentlig: kommuner), som alle er klassificeret efter et sindigt system i henhold til - ideelt set i hvert fald - deres kvalitet.
Denne kvalitet måles i procent fra 80-100%. Landsbyer, der klassificeres som 100% må bære navnet Grand Cru, mens landsbyer, der opnår 90-99% benævnes Premier Cru.
Blandt de hundredevis af landsbyer, der kan producere champagne, bærer blot 17 betegnelsen Grand Cru.
Der er stor forskel på jordbundsforholdene m.m. i de forskellige landsbyer, og nogle har med tiden vist sig mest velegnede til chardonnay, mens andre har vist sig velegnede til pinot noir. I landskabet omkring Reims og Épernay taler man om tre centrale områder: Côte des blancs (hvor chardonnay regerer), Vallée de la Marne og Montagne de Reims (der begge primært er pinot noir-områder). Det er fra disse tre områder, at de fineste champagner stammer.

Grand Cru-landsbyer:

Ambonnay
Avize
Aÿ
Beaumont-sur-Vesle
Bouzy
Chouilly
Cramant
Louvois
Mailly
Le Mesnil-sur-Oger
Oger
Oiry
Puisieulx
Sillery
Tours-sur-Marne
Verzenay
Verzy

Mesnil-sur-Oger

Mesnil-sur-Oger - også blot benævnt Mesnil - er en grand cru-landsby i Côte des blancs. Selvom den først opnåede sin grand cru-status i 1985, er der mange, der regner den for den fineste grand cru-landsby overhovedet (hvilket måske primært skyldes, at Salon og Krugs Clos de Mesnil har til huse her). Denne smager har ikke været så entydigt begejstret - omend der da laves fremragende champagner herfra. Generelt har de ry for at være langsomt udviklende og ganske "intellektuelle". De er ikke så umiddelbart imødekommende, som andre grand cru-champagner. Meget afhænger selvfølgelig af vinifikationen - hvor ikke mindst Salon går efter en kraftig og bombastisk stil.

Producenter fra Mesnil:

Charlemagne, Guy
Launois
Peters, Pierre
Regnault, Patrick
Salon
Turgy

lørdag, oktober 28, 2006

Marguet-Bonnerave

Marguet-Bonnerave ændrede pr. 2005 navn til Marguet Père & fils.

Etiketter: , , ,

tirsdag, oktober 24, 2006

Guy Charlemagne

Blandt Mesnilproducenter må Guy Charlemagne nok siges at være min yndling. Fokus er her på elegance fremfor den "are-you-talking-to-me"-attitude, man ellers kan finde i visse Mesnil-champagner (Salon måske ikke mindst). Mesnil har ry for at være langsomt udviklende (måske en af grundene til, at denne smager ikke er blevet så imponeret af vinene herfra), men champagnerne fra Guy Charlemagne smager fremragende fra den dag, de bliver frigivet. Skal man være kritisk kan vinene nogle gange være præget af en urenhed, der dog som oftest blæser væk i glasset.
Udover Mesnil har Guy Charlemagne også vinmarker i Oger (der ligesom Mesnil er en grand cru-landsby), samt Mancy, Cuis, Glannes og Sézanne. Deres vinmarker er på ialt 15 hektar og består af 87% chardonnay og 13% pinot noir.

Dansk importør: L'esprit du Vin
Officiel hjemmeside klik HER

Smagte vine:

RÉSERVE BRUT BLANC DE BLANCS


Sidst smagt 21/11-07
Når den er bedst en frugtig og ren champagne med pæn dybde. Præg af lidt grafit, hindbær, lidt sure sokker (i acceptabel grad!), lidt kogte grønsager, lakrids, jod, blomster. Alt i alt en meget kompleks duft med masser af klasse og elegance. I smagen er den rimelig streng - ikke ulig min yndlingsproducent Lilbert -, men med god struktur. Når det flasker sig alt i alt en af de bedste basiscuvéer på markedet - men jeg har også smagt den, hvor den har været domineret af en uren/kloakagtig duft. Stjernen gælder selvsagt for de bedste udgaver.

BRUT EXTRA


Sidst smagt 6/7-04
En rimelig frisk og elegant stil med en anelse urent i duften - som dog aldrig får lov at dominere. Ellers god dybde med muslingeskal, lakrids og appelsin. Ganske rig. I smagen pæn fylde, syre og ekspansiv finish. Min type champagne, men den lille urenhed trækker ned. Billigere og bedre end ALLE grande marque-NV-champagner.

CUVÉE CHARLEMAGNE 1999 BLANC DE BLANCS


Sidst smagt 13/2-07
Jeg ved ikke, om det er fordi den stadig er for ung, men årgang '99 har generelt ikke imponeret mig. Jeg har fundet de vine, jeg har smagt fra årgangen en anelse kantede og rustikke, men det kan være fordi årgangen bare endnu ikke har fundet sig selv. Ikke at Cuvée Charlemagne er dårlig, så langt fra, men den er nu stadig ikke så god, som den burde være - og jeg foretrækker klart '98-cuvéen. Særligt i starten er den lidt rustik og kantet i det, men der kommer da senere mere klassiske toner af citrus og hindbær (som jeg ellers normalt regner for et Cramanttræk). Der dukker også lidt svovlbrinte op - en marginal fejl, som jeg før har fundet i Guy Charlemagnes vine, som dog ikke kan trække fra i vurderingen af, at der er tale om en rigtig god producent. Senere får den også et lidt maltagtigt præg. Vinen fylder munden godt med en god, lang finish og god syrestruktur. Alt i alt en vin, der er tæt på en stjerne. 12,5% alc. Druer fra Mesnil og Oger.

CUVÉE CHARLEMAGNE 1998 BLANC DE BLANCS


Sidst smagt 12/2-05
En rimelig moden champagne med præg af læder, lakrids, karamel, rugbrød og citrus. God dybde og kompleksitet. Superblød mousse. Strukturmæssigt opfører den sig rødvinsagtigt, som flere '98ere har gjort. Kaffe i eftersmagen. En spændende og kompleks champagne fra en middelårgang. 12,5% alc.

MESNILLESIME 1999 BLANC DE BLANCS


Sidst smagt 8/8-07
Absolut en hæderlig champagne, der dog måske nok burde være bedre, stamtavlen taget i betragtning (men måske er det bare et spørgsmål om tid?). Næsen byder på en kompleks og "dyb", lidt jordet duft med præg af chokolade, citrus og hvedekiks. Klar Grand Cru-kvalitet. I smagen er den ganske boblende - nærmest brusende, hvilket måske kan skyldes manglen på malolaktisk gæring. Man fornemmer også en smule fadlagring. Ikke 100% ren - hvad jeg før har oplevet hos Guy Charlemagne -, men ikke en urenhed, der gør noget. Den er meget tæt på en stjerne.

Etiketter: , , , ,

mandag, oktober 23, 2006

Perrier Jouët

Perrier-Jouët er nok mest kendt for deres prestigecuvée "Belle Epoque" - og måske mest af alt for den smukke (eller kitschede alt efter temperament), blomsterbemalede flaske, denne champagne kommer i. Belle Epoque står for mig absolut som en af de bedre prestigecuvéer, selvom man stadig kan sætte spørgsmålstegn ved prisen. Og ja, jeg falder for flasken, der må gøre Belle Epoque til den ultimative scorevin (hvis det da ikke er en af de gange, hvor Goethes "So fühlt man Absicht und man ist verstimmt" gør sig gældende...).
Af den ene eller den anden grund er det aldrig lykkedes mig at smage Perrier-Jouëts almindelige vintage.

Smagte vine:

GRAND BRUT NV


Sidst smagt 31/12-10
Der er desværre temmelig langt fra Perrier Jouëts standardcuvée til Belle Epoque. Jeg har smagt den to gange, og jeg var lidt mere glad for den første gang uden at være ekstatisk. Min største anke er, at dosagen virker for høj - med en lidt kvalm smag til følge. Duften er heller ikke imponerende og er lidt "træet" og vulgær. Lidt lakrids kan det dog blive til.

BELLE EPOQUE 2002


Sidst smagt 31/12-10
Belle Epoque hører til blandt mine yndlinge blandt grande marque prestigecuvéer. Denne årgang bekræfter hvorfor. Der er tale om en ganske afdæmpet, nærmest sky champagne, der kræver tid i glasset og tålmodighed for at vise sine ynder. Giver man den denne tid får man mineralsk "muslingeskal", jod, karry, brød, lakrids, cognac m.m. i en stil, der virker meget blanc de blancs-agtig (selvom vinen efter sigende har 50% Pinot Noir). I munden har den fin syre og rankhed - og i modsætning til standardcuvéen lider denne ikke af for høj dosage.

BELLE EPOQUE 1999


Jeg smagte denne tilbage i 2008, men har aldrig fået lavet et smagenotat på den. Det var afgjort den Belle Epoque, der har gjort mindst indtryk - men jeg var måske heller ikke så koncentreret om vinen den pågældende dag. Bør gensmages.

BELLE EPOQUE 1998


Sidst smagt 15/9-07
Absolut en af de bedste - hvis ikke dén bedste - préstige cuvée, jeg har smagt. En overdådig duft med præg af appelsinskal men også med mineralitet og næsten krug'ske toner og strenghed. I smagen har den god fylde og en grapeagtig syrestruktur. Ganske tæt på de tre stjerner - og efter denne smagers mening endda bedre end den ellers på papiret bedre årgang 1996. Måske er stillingen anderledes om ti år? 12,5% alc.

BELLE EPOQUE 1996


Sidst smagt 1/3-05
Til den elegante side med en ganske kompleks og mineralsk duft, der er præget af citrus, chokolade, lakrids, karamel samt lidt nedfaldsæbler. Med tid i glasset får den et nærmest rieslingagtigt præg af petroleum. Skal man være kritisk savner vinen måske lidt fokus - men det kan skyldes, at den stadig er for ung. God Mousse og blød smag - omend ikke overvældende lang. 12,5 % alc.

BELLE EPOQUE 1997 ROSÉ


Sidst smagt 19/4-05
Orange farve. Moden, mineralsk duft, som er ganske spændende. Lidt dyriske nuancer samt læder vidner om årgangen. Også lidt valnød, lakrids, samt en anelse vitaminpille. Ganske kompleks. Smagen virker lidt kort og er ikke overvældende kraftig. Alt i alt en kompleks, men lidt "funky" stil, der måske ikke rigtig passer sig for den romantiske indpakning. Her er mere sek- end sensualitet. 12,5% alc.

Etiketter: ,

onsdag, oktober 18, 2006

Delbeck - og en lektion i lagring af NV-champagne

Da jeg i mandags var forbi Dronninggaard Vinimport, der er en af de små kvalitetsvinhandlere, der liger spredt rundt omkring i de danske overdrev, faldt jeg over en nedsat Delbeckchampagne NV Heritage Brut. Jeg har for ca. to år siden købt samme champagne samme sted - og det var oplagt, at det nok var samme parti, hvilket da også blev bekræftet.
Allerede da jeg købte Delbeck for to år siden var den på tilbud (til næsten latterlige 130,-), fordi den var ved at være gammel. På daværende tidspunkt var den helt på toppen - og beviste virkelig, at god NV-champagne har godt af nogle års lagring (den var tæt på at fortjene en stjerne på det tidspunkt).
Jeg spurgte derfor til, hvordan den havde udviklet sig, og fik svaret, at den var ved at blive lidt træt (boblerne var ved at forsvinde), men at der stadig var liv i den.
Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at købe en flaske (samt selvfølgelig det meste af deres andet champagne, som vil blive bedømt på et senere tidspunkt). Ganske rigtig var boblerne næsten væk, men duften var stadig fremragende - og meget lig den første gang, jeg smagte den. Der var en god druemoden duft med et vist rosin- og briocheagtigt præg, samt chokolade og noget lidt brødagtigt. En rigtig efterårschampagne med masser af kompleksitet. Selvom boblerne var stort set væk, var den stadig behagelig at drikke.
Selvfølgelig var den bedre første gang, jeg smagte den (hvor den altså allerede har været nogle år gammel), men også denne gang var det absolut en nydelse.
Og her har vi så problemet med NV-champagner: Det er umuligt at sige, hvor gammel en champagne, man har med at gøre. Stort set alle NV-champagner (og alle gode) vinder ved lagring, så hvorfor må vi ikke få at vide, hvornår en champagne er degorgeret, så vi kan "plukke" vores NV-champagne på det rigtige tidspunkt?

søndag, oktober 15, 2006

Lanson

Det er blevet tid til at tage endnu et Grande Marque under kærlig behandling.
Lanson er måske ikke det højest estimerede af de store huse (selvom Vinbladet i deres champagnesmagning for nogle år tilbage var ganske begejstrede), men det hjælper det nu ikke her på bloggen.
Jeg har smagt deres almindelige Brut NV nogle gange, men af den ene eller den anden grund er det ikke lykkedes mig at få lavet et smagenotat på vinen - men denne blog forpligter jo, så jeg må nok gensmage den en af dagene (it's a dirty job, but somebody has gotta do it!). Richard Juhlin er ganske kritisk overfor Lanson, men jeg husker ikke deres Brut NV (Black Label) som hverken dårligere eller bedre end så mange andre NV'er fra de store huse.
Juhlins kritikpunkt er primært, at vinene ikke har gennemgået den malolaktiske gæring, og at de ikke har fylden eller kroppen til denne behandling. Det er ikke noget, jeg som sådan har bemærket mig. Som med de fleste andre store huse gælder det, at der er billigere og bedre alternativer at finde blandt vinbondechampagne. Deres årgangschampagne har dog i årgang '96 faldet i min smag.

Smagte vine:

LANSON BRUT 1996 GOLD LABEL


Sidst smagt: 3/9-07
Som med Noble Cuvée nedenfor, en champagne, der besidder en række sødlige toner - honning og noget granagtigt (som jeg faktisk ofte forbinder med pourriture noble). Absolut en moden duft med god kompleksitet. I smagen er den præget af '96-årgangen (jeg gættede årgangen blindt...) - d.v.s. høj, næsten eddikeagtig syre. Om den nogensinde bliver helt harmonisk er spørgsmålet. P.t. må man absolut sige, at det er en champagne for folk med visse masochistiske tendenser (som denne champagnefreak...).

NOBLE CUVÉE BRUT 1989


Sidst smagt: 31/12-05
Jeg smagte denne prestigecuvée sammen med Krugs Grande Cuvée og Taittingers Comtes de Champagne 1995 (det var jo nytårsaften...). Krug kunne den ikke stille noget op imod, men jeg foretrak den dog for Comtes de Champagne. Der er tale om en Grand Cru blandet af en række forskellige landsbyer. Vinen havde en mørk farve og en ganske moden duft med præg af rosin, chokolade, karamel og marcipan. Der var også et præg af noget træagtigt (savsmuld), som jeg forbinder med champagner, der ikke har gennemgået den malolaktiske gæring. Vinen virkede generelt lidt svampet og ufokseret - og i min bog skulle den nok være drukket noget tidligere (det kan skyldes, at den måske ikke har været opbevaret ordentligt). Smagen var relativt kort. De sødlige toner i duften gør det næsten til en dessertchampagne. Alt i alt en champagne, der bekræfter min mistanke om, at '89-champagner ikke er det mest holdbare. Når det er sagt findes der absolut værre prestigecuvéer. 12,5% alc.

Etiketter: ,

Tom Stevensons Fizz 2003

I sidste post (om Laurent-Perrier) figurerede Tom Stevenson, som - sammen med Richard Juhlin - nok er den største champagneautoritet udenfor Frankrig. I den sammenhæng kan jeg henlede læserens opmærksomhed på, at man faktisk kan downloade hans guide til champagne (og andre mousserende vine) fra årgang 2003 GANSKE GRATIS.
Stevenson nåede ikke at få guiden færdig tidsnok til at en udgivelse virkede rigtig, så han valgte i stedet at lægge den ud på nettet, hvor alle altså nu kan downloade den gratis.
Jeg er langtfra altid enig med Tom Stevenson (han har en forkærlighed for de store huse, som jeg ikke deler), men der kan ikke være nogen tvivl om, at hans bøger altid er læseværdige (specielt måske de større og mere grundige guider), og at han har mange interessante iagttagelser omkring champagne.

Link til gratis download af Fizz 2003 klik HER.

lørdag, oktober 14, 2006

Laurent-Perrier

Laurent-Perrier er et af de Grandes Marques, der nyder et ganske godt ry. Personligt har jeg et noget skizofrent forhold til Laurent-Perrier: Til tider finder jeg deres champagner gode til fremragende, til andre tider kedelige - om ikke decideret dårlige. Det gælder eksemplarisk for prestige cuvéen Grand Siècle, som jeg har smagt tre gange med vidt forskelligt resultat. Det kunne være rart, om Laurent-Perrier kunne bestemme sig til, hvilken champagne, de laver...

Smagte vine:

BRUT LP


Sidst smagt: 28/9-2006
Jeg ved ikke om det var selskabet - en sød (alt for sød...) veninde (ak! kun veninde...) fra et overset østeuropæisk eventyrland -, men sidst jeg smagte denne champagne, som jeg tidligere har tildelt pladsen blandt de værste syndere i min personlige champagnekosmogoni, viste den sig at være ... ja, ganske god.
Her var godt fokus, en vis friskhed, præg af mandler (som jeg allerede tidligere har noteret), og - surprise, surprise - et vist hindbærpræg, som jeg normalt forbinder med god grand cru-chardonnay (ikke mindst fra Cramant). Smagen var det heller ikke til at sætte en finger på: god fylde, pæn længde, pæn struktur. Skulle man være kritisk manglede der måske en smule kompleksitet og - selvfølgelig - terroirpræg.
Tidligere har jeg som nævnt været mere kritisk og noteret den som en vellavet, men intetsigende champagne. Til dens positive træk hører, at den ikke er præget af de urenheder (kloakstank, svovl etc.), som man så ofte finder i grande marque-champagner. Måske det bedste køb blandt L-Ps champagner.

ROSÉ BRUT


Sidst smagt: 27/6-2005
En af de mest kendte og feterede roséchampagner på markedet - et ry den ikke nødvendigvis fortjener. En ganske ren (på grænsen til det kedelige), lidt mineralsk rosé, der bliver mere eksotisk og vingummiagtig med tid i glasset. I munden er den pænt fyldig - og så absolut til den sødlige side. For så vidt en udmærket rosé (men for sød for denne tunge), men slet ikke - trods den kønne flaske - den pris værd, som Laurent-Perrier forlanger (jeg måtte give 430,- for den i Kjær & Sommerfeldt).

GRAND SIÈCLE


Sidst smagt: 21/11-2007
Laurent-Perriers Prestige-Cuvée uden årgang. Jeg har - som nævnt ovenfor - smagt den tre gange (de to sidste med få ugers mellemrum) med vidt forskelligt resultat. Første gang var den totalt ødelagt af en duft (stank vel rettere) af spildevand. I munden var den fyldig med god mousse, men en - for min smag - lidt lav syre. Anden gang var den langt bedre med en elegant og blomsteragtig duft, der også bar præg af lidt vanille, citrus og nødder. Ganske sart for en prestige cuvée og absolut i den elegante stil. I munden havde den pæn fylde - igen langt fra så ekspressiv som prestige cuvéer plejer at være. Måske bliver den mere ekspressiv med alderen. Under alle omstændigheder en kompleks og ren champagner, der fortjener den ene stjerne. Sidste gang, jeg smagte den, faldt den ud ca. midt mellem de to første gange med et lidt urent, kloakagtigt præg, men også med en mere sart side m, vanille, lidt hindbær og lakrids samt guldkorn (!). I munden dog noget kort og lidt vandet. Stjernen gælder for den bedste udgave - mens den i den værste ville være blevet slået af banen af en hæderlig cava.

Etiketter: ,

torsdag, oktober 12, 2006

Kastanjetid!

Det er blevet tid til én af naturen helt store delikatesser - og nej, jeg tænker ikke på de små, sorte (eller hvide) svampe, som gror under jorden.
Efteråret er kastanjetid.
Jeg har det med kastanjer, som andre har det med asparges: Det er noget, der - nærmest af princip - bør spises hver dag i sæsonen.
Og sæsonen er altså startet. Og hvilken en sæson. Jeg har aldrig set så mange og så store kastanjer i Danmark som i år. Af størrelse er de som dem, vi ellers får fra Frankrig.
Så hvis du har et kastanjested, så er det bare med at komme ud og samle.
Kastanjer er meget alsidige (jeg har ikke personligt de store erfaringer med kastanjer i dessertkøkkenet, men det bruges altså). Men én af de bedste måder at servere dem er og bliver "au naturel", d.v.s. blot stegt i ovnen på en bund af salt og så serveret med smør til. Ellers kan man prøve at servere dem sammen med grønkål og god bacon (gerne pancetta, hvis man kan komme i nærheden af det). Det kan så være en god ledsager til f.eks. fasan.

Og, det store spørgsmål: Hvad skal man så drikke til?
De fleste vil måske foreslå rød bourgogne - og det kan da også være et fortræffeligt valg. Men hvorfor ikke champagne? En god pinot-domineret champagne (evt. en ren blanc de noirs) kunne sagtens klare kastanjerne. Prøv f.eks. Clouets NV, Egly-Ouriets Pinot Meunier eller - hvis du er til grandes marques - evt. Bollinger eller Veuve Clicquots NV. Der skulle ikke være mange bedre midler til at holde en snigende efterårsdepression fra døren!

søndag, oktober 08, 2006

Egly-Ouriet

Egly-Ouriet hører til blandt de mest feterede vinbønder i champagne (kun Selosse - og måske Vilmart - kan siges at overskygge ham på den konto). Det skyldes vel til dels, at vinmogulen Robert Parker, der ellers ikke har beskæftiget sig synderligt meget med champagne - og i øvrigt disse dage lader sit sidekick Pierre Rovani om den slags -, har valgt (som den eneste vinbonde) at inkludere Egly-Ouriet i listen over femstjernede champagneproducenter.
Udfra hvad jeg har smagt, fortjener Egly-Ouriet denne placering (men det er der også andre champagnebønder, der gør! - i modsætning til de grandes marques, der ellers udgør listen over femstjernede producenter). Hans champagner er kraftige, velfokuserede og rene - uden at miste kompleksitet og egnstypicitet. Sikkert p.g.a. Parker er priserne dog også væsentligt højere end andre vinbonde-champagner.
Egly-Ouriet holder til i Ambonnay, der hører til blandt de bedste kommuner for Pinot Noir. Det er også her de har de fleste af deres marker.
Egly-Ouriet har lyttet til tidens krav og skriver på bag på alle deres flasker, hvornår de er dégorgeret, samt hvor længe, der har ligget på gæren. Tak for det!

Dansk importør: Vinea Nordic

Smagte vine:

VIEILLEMENT PROLONGÉ EXTRA-BRUT


Sidst smagt 31/12-05
En god, og ganske affirmativ og fokuseret, pinotagtig duft m. brioche, rosin/svesker, krudtslam og lidt honning. I smagen fornemmer man stadig, at der er tale om en "Extra-Brut" - med en rimelig rå og høj syre. Der er tale om en Grand Cru-champagne lavet af druer fra Ambonnay, Bouzy og Verzenay. Bør ligge nogle år endnu (og kan så måske gøre sig fortjent til to stjerner). Dégorgeret maj 2005 efter 70 måneder på gæren.

BRUT "LES VIGNES DE VRIGNY"


Sidst smagt 29/8-06
100% Pinot Meunier fra den uklassificerede (89%) landsby Vrigny - hvilket på papiret ikke er det mest imponerende udgangspunkt. Der er dog tale om en rigtig god champagne, der beviser, at Pinot Meunier også kan skabe store vine.
Farven er rimelig mørk og i næsen mødes man af en (drue)moden duft med præg af bl.a. læder og dyr chokolade. Ganske udfordrende med en lidt "funky" stil, der minder mig om visse '98-champagner. I smagen er den knap så imponerende - uden dog at være dårlig. Lang og imponerende finish. 12,5% alc. Dégorgeret december 2005 efter 42 måneder på gæren.

Etiketter: , , , ,

Årgange

Når man - som denne champagnefreak - til daglig arbejder med italiensk vin, hvor de fleste hvidvine skal drikkes hellere før end siden - og begynder en hastig deroute omkring 1½ år efter høsten -, er der noget fascinerende ved, at årgangschampagne først begynder at komme på markedet 5-6 (eller flere) år efter høsten - og at de iøvrigt kan holde en menneskealder eller to.
Når dette er sagt må jeg også erkende, at min personlige smag generelt går mod det unge. Nok kan de fleste champagner (også NV-champagne) vinde ved nogle års lagring, men de gamle champagner (20 år+) jeg har smagt, har ikke umiddelbart fascineret mig så meget. Det er selvfølgelig et spørgsmål om smag og behag.
Her følger en kort gennemgang af de årgange, jeg mener at have et nogenlunde kendskab til:

2002

Kan meget vel vise sig at være den bedste årgang siden 1996. Mine erfaringer med denne årgang er stadig begrænsede, men umiddelbart virker den til at have en højere kvalitet end både 1999 og 2000, samtidig med at den er mere klassisk og harmonisk end årgang 1997 og 1998. Og så er det en årgang, jeg tror vil smage godt hele vejen gennem sin udvikling (i modsætning til f.eks. årgang 1996).

2001

Den første årgang siden 1994, der stort set ikke har budt på nogen vintagechampagner.

2000

Jeg har et temmeligt negativt billede af denne årgang - som jeg ikke husker at have smagt en god champagne fra. Generelt er der tale om champagner, der savner fokus og struktur - og næppe har nogen lang levetid. Burde aldrig have været vintage.

1999

Ligesom med årgang 2000 er '99 ikke en årgang, jeg har så meget erfaring med endnu. Det virker som en relativt "ren" årgang (i modsætning til '97 og '98, der begge kan have noget "dyrisk" over sig). Jeg har hørt årgangen beskrevet som relativt streng, men føler mig ikke kaldet til at dømme om det endnu. Indtil videre ikke en årgang, der har imponeret mig - specielt har jeg været skuffet over et par af de små blanc-de-blancs producenter, der ellers hører til eliten.

1998

Smagsmæssigt kan denne årgang minde lidt om 1997. Begge kan have et lidt "dyrisk" element (på dette tidspunkt i deres udvikling i hvert fald), som for så vidt kan være ganske charmerende. I modsætning til årgang '97 har mange '98ere dog et lidt strengt, nærmest rødvinsagtigt/tanninsk præg. Det kunne umiddelbart tyde på lagringspotentiale, men jeg vil nu vælge at være forbeholden. En tilfredsstillende, men ikke klassisk årgang.

1997

Som årgang '98 er årgang '97 ofte præget af et lidt "dyrisk" præg, som kan virke ganske charmerende. Umiddelbart virker de fleste '97ere, som om de er, "hvor de skal være" p.t. Det er vine, der formodentlig ikke vil have det længste liv - og til tider virker de lidt korte i munden. Alt i alt som '98 en tilfredsstillende, men ikke klassisk årgang.

1996

Klassisk med et langt liv og ren smagsprofil. Den er måske ikke så "fed" som årgang 1990, men kan endda til tider være denne højt besungne årgang overlegen. Det, der gør 1996 til noget ganske særligt er den sjældne kombination af fuldmodne druer og en endog meget høj syre. Dette skulle skabe grobund for nogen af de længstlevende champagner i distriktets historie. Til tider kan syren dog også synes at tage overhånd - flere '96'ere smagt for nylig (2007) har haft et nærmest eddikeagtigt præg. Om der er tale om et overgangsfænomen skal være usagt.

1995

Man kan nogle steder se årgang 1995 beskrevet som ligeværdig eller næsten-ligeværdig med 1996 (i øvrigt ligesom i Bourgogne). Det er ikke denne smagers erfaring. Årgang 1995 blev ved sin fremkomst (som de fleste andre steder i Frankrig) hypet mere end årgangen kan bære. Nok er den en udmærket årgang, men den er milevidt fra årgang 1996s kvaliteter. Hvad 1995 især mangler er årgang 1996s fokus og renhed. Det er champagner, der til tider kan mangle lidt struktur. Ikke desto mindre er det stadig en god årgang, og de fleste '95ere smager godt nu. M.h.t. deres langstidlagring er jeg mere skeptisk.

1994

1994 blev generelt ikke markedsført som vintageår. Jeg har dog smagt et par stykker, der for så vidt har været ganske udmærkede. De skal næppe ligge meget længere.

1993

Jeg har aldrig smagt champagne fra årgang 1993 - omend det findes.

1992

'92 var - ligesom '91, '93 og '94 - ikke et år, der generelt blev markedsført som vintageår. Jeg har smagt nogle få champagner fra '92, der virker ok - omend de så småt er ved at blive lidt sløve.

1991

Jeg har aldrig smagt en '91 vintagechampagne - omend det findes.

1990

1990 blev af mange udråbt til champagneåret over dem alle. Det er en årgang med godt fokus og fylde, kombineret med stor renhed. Denne champagnefreak tror dog, at 1996 vil vise sig at være en bedre årgang (i øvrigt ligesom i Bordeaux). 1990 er dog uden tvivl en af de store champagneår. Kan stadig fås - omend man tit kommer til at betale for det.

1989

Som i resten af Frankrig et ganske varmt år, der gav ditto champagner. Det vil sige fyldige champagner, der måske savner lidt at årgang 1990s fokus. De '89 champagner, jeg har smagt, har været gode uden at slå benene væk under mig. De har ikke været så eksotiske, som visse årgangsbeskrivelser kunne antyde - og har generelt været en lille smule tilbageholdende. Hvis de champagner, jeg har smagt fra årgangen, har været repræsentative, er det ikke er årgang med det største lagringspotentiale - og jeg vil generelt anbefale, at man drikker dem nu.

1988

Som andre steder i Frankrig beskrives årgang 1990 ofte som en blanding af '89 og '88. Hvad '88 tilbyder i denne ligning er fokus og klassisk renhed. Hvad den savner er fyldige og eksotisk modenhed (som årgang '89 står for). Jeg har ikke smagt mange champagner fra dette år, men det skulle høre til blandt de bedre - og i modsætning til Bordeaux og Bourgogne skulle årgang 1988 i champagne faktisk indfri de forventninger, man fra starten havde til den.

Etiketter:

lørdag, oktober 07, 2006

Bonnaire

Bonnaire har status som en af de bedre selvstændige vinbønder. De er bosiddende i Grand Cru-landsbyen Cramant, der hører til blandt de bedste områder i Champagne overhovedet. De producerer cremede, relativt fyldige blanc de blancs-champagner, der generelt er af høj kvalitet - omend jeg ikke for alvor er blevet fascineret. Det er dog gode køb til prisen, og både deres NV og vintagechampagner slår de fleste - eller alle - grandes marques.

Dansk importør: Erik Sørensen
Officiel hjemmeside klik HER

Smagte vine:

BRUT BLANC DE BLANCS GRAND CRU


Sidst smagt 4/5-04
Imødekommende og lækker champagne med chardonnaysk hvedekiks-aroma. Lakrids kommer til senere og bliver en smule dominerende. Også lidt mineralsk m. muslingeskal. Andre toner er chokolade, kaffe, marcipan og nedfaldsæbler. Næsten lidt meursaultagtig. God mousse, ganske bred smag, god finish og længde. Alt i alt en god champagne, der måske er en anelse for "venlig" og kunne have et lidt strammere fokus. Bedre end de fleste store huses NV'ere.

BRUT GRAND CRU 1998


Sidst smagt 7/9-04
Her var formodentlig tale om en fejlflaske, der endte med at have en meget svovlpræget duft (både svovldioxid og svovlbrinte). Før det svovlprægede tog ganske over fik man dog snerten af lidt æbleagtigt, brød, og mineralsk muslingeskal. Smagen var lidt kort med markeret syre. Bør gensmages.

CUVÉE PRESTIGE 1998


Sidst smagt 29/9-04
Som navnet antyder Bonnaires prestigecuvée. Klart den mest komplekse af Bonnaires cuvéer, men måske også den, det er sværest at få hold på. Her finder man præg af fersken, lakrids, muslingeskal, brød og lidt hindbær, appelsinskal, cognac og frisk gedeost. Skal man være kritisk mangler der måske lidt fokus. I smagen er der pæn fylde og finish. Den er mere streng end de andre, mere cremede cuvéer. Lidt svær at bedømme på dette tidspunkt.

Etiketter: , , ,

torsdag, oktober 05, 2006

Henriot


Henriot er en af de champagnehuse, jeg har haft bedre held med - omend det ikke fornægter sig, at der er tale om en vinkøbmand snarere end en vinbonde. I forhold til nogle af de andre Grandes Marques er prisen rimelig. Stilen herfra er fokuseret på elegance snarere end kraft - hvilket har fået nogle vinskribenter til at afskrive disse vine som tynde.

Dansk importør: Vinene blev i sin tid importeret af Magasin (hvor jeg har købt de fleste af mine flasker), men efter at H.J. Hansen har overtaget vinafdelingen synes de på vej ud. Man kan få deres almindelige NV og deres blanc de blancs hos House of Wine. Desuden vil seneste rygte vide, at Theis Vine begynder at importøre Henriot pr. 2007.

Officiel hjemmeside klik HER

Smagte vine:

SOUVERAIN BRUT


Sidst smagt: 1/3-05
Henriots basischampagne er efter sigende lavet på ca. 50/50 Chardonnay og Pinot Noir (med en svag overvægt af sidstnævnte). Det er en frisk og elegant champagne med en vis mineralitet, der virker mere "chardonnaysk" end druesammensætningens realiteter. I starten havde den et vist urent præg (svovlbrinte), som dog gik i hvert fald delvist væk. I munden kan vinen virke en anelse rå. Den har for mig visse ligheder med Taittingers NV.

BRUT 1996


Sidst smagt: 19/5-06
Da jeg i foråret var en på en smuttur til Paris og besøge en (næsten) ligeså champagneinteresseret ven, var det en oplagt lejlighed til at smage på en hel masse champagner. Langt den største del var dog temmelig uinteressant, og Henriots vintage 1996 var absolut blandt de bedre på denne tur (den kom dog til at stå lidt i skyggen af de vine, vi fik senere på aftenen, da vi tilfældigt dumpede ned i et mindre selskab på Café du Passage, der bl.a. talte sommelierene fra henholdsvis Taillevent og La Tour d'Argent, som bød på bl.a. Grgic chardonnay 1979 og Montrose 1952 - nogengange har man jo lov at være heldig!).
Henriot 1996 (som det jo trods alt skal handle om!) var en ganske moden champagne (også farvemæssigt) med en affirmativ, velfokuseret duft, der bar præg af hø, hvedekiks, lakrids, lidt rosin, lidt savsmuld, lidt jod, lidt citrus og ost. I munden bød den stadig på en del syre og en god finish. Dog også en lille, lidt kloakagtig urenhed. Ganske tilfredsstillende - omend den er mere imponerende end egentlig charmerende. 12% alc.

ROSÉ 1998


Sidst smagt: 3/5-05
Når roséchampagne er godt, har den en ekstra dimension, der (næsten!) kan berettige den merpris, man ofte må betale for den lyserøde farve. Sådan var det i dette tilfælde. Der var tale om en champagne, der kombinerede en elegant og mineralsk, citruspræget stil med den lidt rustikke karakter, som jeg forbinder med '98-årgangen (læder m.m.). En ganske kompleks champagne, der er en af de bedste roséchampagner, jeg har smagt.

LA CUVÉE DES ENCHANTELEURS 1989


Sidst smagt: 4/10-06
La Cuvée des Enchanteleurs er Henriots prestigecuvée. Det betyder normalt overdådigt udstyr og en champagne, der ikke er pengene værd. Det gjorde det også i dette tilfælde. Vinen var præget af en ferskenkernetone, som denne smager ikke bryder sig specielt om (mit bud er, at den hidhører fra den gærkultur, man har brugt). Den kunne på sin vis minde om en sart Comtes de Champagne - "sart" her ikke at forveksle med elegant (Hvad dog sikkert har været Henriots mål - men man får altså ikke en elegant champagne blot ved at gøre den mindre kraftig!). Ellers var der for så vidt et rimelig godt fokus og en pæn fylde - omend ikke den længste smag. At det er den dyreste vin i Henriots portefølje er det kun flasken, der kan berettige...

Etiketter: ,

søndag, oktober 01, 2006

Vinbønder og vinkøbmænd

En af grundene til, at denne blog så dagens lys, var for at slå et slag for vinbondechampagne.
Med vinbondechampagne menes champagne, der laves af en bonde fra start til slut - i modsætning til når vinkøbmænd indkøber druer eller most til vinifikation.
Champagnes svar på de multinationale selskaber er de såkaldte Grandes Marques: En række store vinkøbmænd, der næsten totalt dominerer markedet for champagne. Da disse "grandes marques" bruger en masse penge på markedsføring, er deres champagner ofte væsentligt dyrere end champagne fra vinbønder.
Blandt vinkøbmændene tales der meget om kunsten at blande (assemblage). Filosofien er noget i retning af dette: Kun ved at blande champagne fra mange forskellige områder kan man opnå en kompleks og harmonisk vin.
Dette er noget fantastisk sludder.
Forestil dig, at man havde samme filosofi i Bourgogne. Forestil dig Aubert de Villaine sige, at man fremover ville blande Romanée-Conti med La Tache, Richebourg og de andre af domænets vinmarker for at få en mere harmonisk og kompleks vin!
Eller forestil dig en vinkøbmand i Bourgogne, der ville sælge sin generiske røde bourgogne dyrere end Romanée-Conti med den begrundelse, at kun blandingen af vin fra forskellige områder kan give en virkelig kompleks og harmonisk vin. Selvfølgelig åbenlyst nonsens!
Men ikke desto mindre er det lige præcis det, der sker i Champagne. Idag sælger de fleste vinbønder med rene Grand Cru-vine disse vine BILLIGERE end de store huses blandinger af vin fra alle afkroge af Champagne.
Selvfølgelig er der en vis idé i blandingen - og også små vinbønder blander jo vine fra forskellige parceller. Har man f.eks. (et lidt primitivt eksempel...) vin med en for dominerende syre, kan man måske blande det med en anden vin med for lav syre og derigennem opnå en mere harmonisk vin. Men jo mere du blander - og jo flere forskellige vine du blander sammen, jo mere vil den enkelte vins særpræg forsvinde. Det er ligesom når man blander farver: Blander man for mange farver sammen, ender man med grå.
De fleste "Grandes Marques" smager sådan. De savner i høj grad personlighed, savner det franskmændene kalder "terroir".

Terry Theise er en amerikansk importør af vinbondechampagne. I linket nedenfor er nogle af hans tanker om vinbondechampagne - og hvorfor de er bedre end vinkøbmandschampagne. Der er mange kloge iagttagelser, som vi kun kan være enige i her på champagnefreak.

link til Skurnik Wines