Marguet Père & fils

Marguet Père et fils er pr. 2005 navnet på det, der tidligere var kendt som Marguet-Bonnerave. Det er nu Benoit Marguet-Bonnerave, der står for vinikationen - noget han gør med stor passion. Den anden store passion i hans liv bar efternavnet Launois, så Benoit vil formodentlig også overtage vinikationen på Champagne Launois om nogle år.
Marguet Père & fils hører til blandt de små kvalitetsproducenter, der - med fare for gentagelse - producerer champagner, der er væsentligt bedre og tilmed billigere end dem, man finder fra de store huse.
De har til huse i Ambonnay - en grand cru-landsby, der nok mest er kendt for sin pinot noir. De har også marker i to andre grand cru-landsbyer: Bouzy og Mailly, der ligesom Ambonnay er kendt for deres pinot noir. Pinot Noir udgør da også 70% af Marguets vinstokke, mens chardonnay står for de sidste 30%.
Stilen er her blød og imødekommende med en - i hvert fald i de bedste af deres champagner - fantastisk blød mousse, der ikke lader nogen af de store huses Prestigecuvéer noget efter. Det er champagner for hedonisten - og sikkert champagne, der også vil falde i novicens smag.

Dansk importør: Vinene blev i sin tid importeret af Erik Sørensen, der havde det mest af sortimentet. Samarbejdet ophørte imidlertid - omend man i hvert fald indtil for nylig stadig kunne få Marguets champagner hos Erik Sørensen. Pr. sommeren 2007 findes to af Marguets vine hos L'Esprit du Vin.
Officiel hjemmeside klik HER

Smagte vine:

BLANC DE NOIRS BRUT

Sidst smagt: 14/4-05
Før jeg fik afklaret navneskiftet (ved Benoit Marguet-Bonneraves hjælp), var jeg noget i tvivl om, hvad dette var (som den eneste champagne i Erik Sørensens sortiment bar den navnet Marguet Père et fils fremfor Marguet-Bonnerave). Det er Marguets billigste champagne (i hvert fald hos Erik Sørensen). Jeg har ikke umiddelbart været så imponeret over denne vin - omend den absolut kan konkurrere med NV-champagner fra nogle af de store huse. I næsen er den relativt diskret med præg af toast, men også lidt svovlbrinte. Ellers vellavet med en fin mousse.

BRUT RÉSERVE GRAND CRU

Sidst smagt: 2/12-06
Her begynder det at blive interessant. Da jeg sidst (blind)smagte denne champagne havde den en så frisk, citrusagtig tone, at jeg - med skam at meddele - tog den for en blanc de blancs. Kvaliteten og - for nu at benytte en neologisme - terroiriteten var dog så udtalt, at jeg ikke var i tvivl om, at vi her havde at gøre med en grand cru-champagne fra en mindre producent. Dette skulle vise, hvad jeg længe har ment: At det er lettere at kende forskel (blindt) mellem grande marque-champagne og vinbondechampagne end mellem champagner lavet på henholdsvis chardonnay og pinot (man genkender Satan på stanken af svovl...). Udover citruspræget udviklende den - med tid i glasset - præg af grafit (nyspidset blyant)/timian (som bliver mere og mere udpræget - og måske nok - i bagklogskabens klare lys - burde have ledt mig i den rigtige retning med mit gæt), chokolade, iod, vitaminpille samt noget lidt "svedigt" (sure sokker etc.), som dog ikke var decideret ubehageligt. Tidligere har jeg noteret præg af valnød og savsmuld (der er tale om en cuvée, der synes at have ændret sig en del over de sidste år - men som har bibeholdt kvaliteten). Skulle stjernen bringes i fare må det være p.g.a. en smag, der ligger meget fortil i munden - omend den har en ganske fin eftersmag (igen præget af grafit/timian). Alt i alt en uhyre elegant og raffineret champagne. 12% alc. Druer fra Ambonnay og Bouzy. 70% pinot noir og 30% chardonnay.

ROSÉ GRAND CRU BRUT

Sidst smagt: 25/10-06
Til trods for en etiket, der ville gøre en gammel DDR-arkitekt stolt (jævnfør billedet til højre), tager Marguets deres rosé alvorligt. Det er en næsten orangefarvet champagne med en lidt diskret, men ganske kompleks og ren duft, der bringer mindelser om grape samt et lidt parfumeret præg. Lidt cognac tyder på en relativt oxideret stil - som dog ikke tager overhånd. Også lidt vitaminpillepræg og grafit (nyspidset blyant) - omend ikke så meget som den Camille Savès Rosé, som den blev smagt op imod. I munden har den god fylde - omend den måske er en anelse kort. Absolut en spændende rosé, der er, som en roséchampagne bør være: elegant og romantisk (tiltrods for etiketten!).

CUVÉE PRIVILÈGE ASSEMBLAGE 1997-1998

Sidst smagt 23/9-04
Marguets prestigechampagne lavet udelukkende af most fra første presning ("coeur de cuvée") fra to årgange - her altså '97 og '98. Er man vant til, at de store huses prestige cuvéer skuffer, kan man her glæde sig over virkelig at få det bedste, som Marguet kan præstere. Der er en hedonistisk og ekspressiv champagne hvor skribleren har noteret følgende duftindtryk: toast, lakrids, grafit (nyspidset blyant), lidt vitaminpille, citrus, lidt karamel og æbler - hvilket måske nok overintellektualiserer denne vin. Det dominerende præg er en ukompliceret franskbrødsagtig, ekspressiv og meget affirmativ duft. Smagen er "bred" og fyldig, igen ekspressiv og med god finish. Her er intet af den animalske karakter, man ellers ofte kan finde i både årgang '97 og '98. Det er meget svært at sætte en anke på denne vin - hvilket så kan blive den eneste anke... En frisk og ukompliceret, storbarmet bondepige med blonde fletninger, der bare venter på at blive "plukket". Kort sagt: kun en mavesur, prostestantisk livsfornægter vil ikke holde af den (hvilket måske desværre rammer denne champagnefreaks personlighed ganske godt...). Degorgéret nov. 2002. 50% Pinot noir, 50% chardonnay. 12% alc.