Billecart-Salmon

Billecart-Salmon er en af de mindre grandes marques med et godt ry - specielt for deres roséchampagner.
Mit relativt begrænsede kendskab til huset bekræfter begge dele - mest det sidste. Det synes som om Les Grandes Marques generelt klarer sig bedre med roséchampagner (faktisk tror jeg, at størstedelen af de bedste grande marque-champagner, jeg har smagt, har været roséer). Hvad det skyldes, skal jeg ikke kunne udtale mig om - blot bemærke, at prisen ofte også følger med.
Stilen er "moderne" - d.v.s. med fokus på en ren frugtighed uden for meget gærpræg. Deres almindelige basischampagne gør ingen fortræd, mens de to roséer har mere at byde på. Skal man drikke grande marque-champagne, er dette absolut et af de bedre bud - specielt hvis man foretrækker den rene, frugtdominerede stil.

Officiel hjemmeside klik her
Dansk importør: Vinrosen

Smagte vine:

BRUT RÉSERVE

Sidste smagt: 13/4-05
Billecart-Salmons basiscuvée. En frugtig og ferskenpræget vin uden de store dikkedarer. Moussen er blød og god, strukturen pæn. En oplagt aperitifchampagne.

BRUT ROSÉ

Sidst smagt: 23/11-04
Billecart-Salmons standard rosé har et særdeles godt ry. Baseret på sidste gang, jeg smagte den (som er noget tid siden - derfor er det efterfølgende også skrevet med forbehold), er dette absolut fortjent. Man skal dog ikke forvente at få en feminin og forførende rosé til den romantiske middag; der er tale om rosé i den seriøse - og lidt ekstreme - stil med en lidt animalsk aroma samt præg af chokolade og læder. Man skal altså mere tænke seriøs rødvin end indsmigrende rosé. Ikke desto mindre et brag af en champagne med super kompleksitet.

CUVÉE ELISABETH SALMON BRUT ROSÉ 1998

Sidst smagt: 30/6-09
Billecart-Salmons prestigerosé lavet på lige dele chardonnay og pinot noir tilsat lidt rødvin fra Mareuil-sur-Aÿ (hvor Billecart-Salmon også har til huse). Ligesom standardroséen en fremragende champagne - omend i en anden stil. Cuvée Elisabeth er mere "tæmmet", knapt så ekstrem som basisroséen, og hvad, man foretrækker, er nok i sidste ende et spørgsmål om stil. Duften er superkompleks - og man sidder med denne fornemmelse af, at den holder igen, at der er mere at komme efter lige under overfladen (om det så er tilfældet er en anden sag - men det er generelt denne fornemmelse, jeg sidder med, når jeg drikker rigtigt store vine). I munden har den en fast struktur med godt syrebid, der lover godt for fremtidig lagring (omend jeg ikke er sikker på, om jeg ikke vil foretrække den, som den er nu - for nu at rode mig ud i en dobbelt benægtelse). I forhold til basisroséen en mere "intellektuel" champagne, der måske ikke har samme umiddelbare overdådighed, men så måske til gengæld kan pirre nysgerrigheden længere.
Stilen er ikke ulig Deutz' prestigerosé William Deutz - omend jeg nok giver sidstnævnte en lille forrang. Skal man ofre penge på prestigecuvéer, er dette ikke det værste sted at gå hen (og så er den oven i købet billigere end mange af de andre prestigecuvéer på markedet).