Franck Bonville

Det er på høje tid, at jeg får anmeldt et champagnehus fra Benneds Boblers portefølje. Thyge Benned er - så vidt jeg ved - Danmarks eneste specialimportør af vine udelukkende fra Champagne. Dette lettere hasarderede projekt kastede Thyge (som oven i købet er studerende!) sig ud i efter at have boet et stykke tid i Champagne. Han blev, med egne ord, slået af den divergens der var imellem priserne på champagne i Frankrig og i Danmark. Derfor var et af hans mål også at kunne tilbyde kvalitetschampagne til yderst rimelige priser - således insisterer han hårdnakket på at have champagne til 150,-.
Derfor opstod garageimporten Benneds Bobler - her er garage dog at tage munden for fuld, for Benned har end ikke en garage at have vinene i, men opbevarer dem i et vinkøleskab i stuen og under sengen i sin lille studenterhybel.
Der er altså absolut tale om iværksætterånd - og jeg håber inderligt, at Thyge bliver ved med sin lille importgeschæft og ikke brækker halsen på den.
Jeg har smagt størstedelen af Benneds Boblers sortiment (eller "Benned's Bobler", som firmaet egentlig hedder - men vi har nu ikke ejefaldsapostrof på dansk Thyge!). Når jeg ikke tidligere har diverteret med et champagnehusportræt fra porteføljet, skyldes det altså ikke, at jeg ikke kender til champagnerne - men af den ene eller den anden grund har jeg drukket stort set alle Thyges champagner ved lejligheder, hvor det ikke var oplagt at skrive udførlige smagsnotater.
Det gælder også Franck Bonville.
Ikke desto mindre må det være på tide at præsentere en producent fra Benneds Bobler. Jeg håber, at man vil bære over med de lidt skeletagtige smagsnotater, indtil jeg får lejlighed til at gensmage nogle af disse dråber.
Bonville er hjemmehørende i Avize - en Grand Cru-landsby i Côte des Blancs, som måske mest er kendt for, at det er her kultproducent nr. 1 blandt champagnevinbønder - Anselme Selosse - holder til.
Bonvilles champagner har været en blandet fornøjelse med både gode og mindre gode oplevelser. Det er - måske med undtagelse af den almindelige Brut Selection - ikke champagner, der er så umiddelbart forførende, men det behøver jo ikke nødvendigvis været et tegn på manglende kvalitet.

Dansk importør: Benneds Bobler
Officiel hjemmeside klik HER.

Smagte vine:

BRUT SELECTION BLANC DE BLANCS GRAND CRU

Sidst smagt 4/1-07
Dette er en rigtig "forårschampagne": Elegant med duft af granny smith-æbler (næsten helt pomadeagtigt), lidt grape og - med lidt tid i glasset - et nærmest vingummiagtigt præg. I munden er den måske en anelse kort med en finish, der bærer præg af lidt grafit (et træk, visse smagere forbinder med Avize - personligt synes jeg oftere, at jeg finder det i en række Pinot Noir-dominerede Grand Cru'er). Alt i alt en champagne med en herlig friskhed - og ærlig talt den af Bonvilles champagner, jeg holder mest af! Med en pris på 160,- kunne den meget vel gå hen og blive huschampagne i en vis champagnefreaks hjem.

1998 BLANC DE BLANCS

Sidst smagt 31/3-06
Her skal jeg ærligt indrømme, at jeg blev lidt skuffet. For så vidt en udmærket duft med præg af dyr chokolade, brød, nedfaldsæbler, rosin og vanille. Ganske '98-agtig. Smagen er dog præget af en temmelig lav syre, som nærmest for vinen til at virke lidt flad. Jeg ville tilråde, at man drikker den nu - hvilket ikke burde være tilfældet med en '98er.

LES BELLES VOYES

Sidst smagt 4/1-07
Bonvilles prestigecuvée lagret på egefade. Jeg har smagt denne vin ved to lejlighed (med 3/4 års mellemrum) med meget forskelligt resultat. Første gang, jeg smagte den, var den citrusagtigt frisk og præget af fad - jeg kaldte den nærmest Krug-agtig. Anden gang havde den helt ændret karakter. Der var denne gang tale om en meget "efterårsagtig" champagne med præg af mild (og knap så mild) forrådnelse - først og fremmest nedfaldsæbler. Med tid i glasset blev det aldersstegne præg mere og mere udtalt, og den endte med at få en nærmest gummiagtig tone, der i denne smagers bog hører til champagner, der er for gamle. Smagen var domineret af en ret lav mousse samt en lidt skæv (overmoden?) tone (ketchup). Så for vidt en ganske god champagne lige da den blev skænket, men falder ligesom sammen i glasset.
At vinen falder så forskelligt ud indenfor et så kort tidsrum er mildest talt mærkeligt, og jeg vil ikke udelukke, at der har været noget galt med sidste flaske - omend der ikke var nogen entydige fejl.

Michel Turgy

Turgy hører hjemme i det, der for mange champagneelskere (men ikke denne freak) er champagnekommunen over dem alle: Mesnil-sur-Oger. Ikke nok med det: Ifølge champagneeksperten Richard Juhlin anser mange Mesnilproducenter Turgys gamle champagner for at være noget af det bedste, som er produceret fra denne landsby. Der er altså al mulig grund til at forvente noget stort!
Jeg kan ikke helt sige hvorfor, men jeg er ikke rigtig blevet fanget af disse champagner. Et eller andet udefinerbart "je ne sais quoi" mangler. Som sådan er der ikke noget at udsætte på vinene - og jeg vil da også til enhver tid foretrække dem fremfor diverse svovl- og kloakhørmende grande marque-champagner. Måske er det bare fordi Mesnilchampagner ikke rigtig fanger mig (dog med et par væsentlige undtagelser). Jeg skal dog skynde mig at tilføje, at de (specielt basiscuvéen) synes at være blevet bedre de sidste gange, jeg har smagt dem.

Dansk importør: Norma Vinimport.
Officiel hjemmeside klik HER.

Smagte vine:

BRUT BLANC DE BLANCS

Sidst smagt 14/11-07
En ret traditionel champagne med præg af noget ristet, brød, hasselnødder, æbler, lidt mineralitet, chokolade, lakrids samt valnød (sidstnævnte regnes af mange som et særligt Mesniltræk). Til tider kan den også have et lidt oxideret præg. Smagen er relativt sødmefuld med en ok længde. Jeg har tidligere været lidt kritisk overfor denne champagne (selvom den aldrig har været dårlig), men de seneste gange, jeg har smagt den, har den været ganske god - og har faktisk flirtet med en stjerne. Til de ca. 200,- den koster i Norma Vin er det en oplagt "huschampagne" - hvad den da også til dels har fungeret som i dette hjem.

BLANC DE BLANCS 1999

Sidst smagt 26/4-05
Præg af brød og karamel samt lidt frisk/grønt (ikke negativt ment) og vitaminpille. Ret høj syre og god længde. Er stadig noget rå i munden, men forhåbentlig bliver den bedre. Ikke som sådan en dårlig champagne.

CUVÉE VIEILLES VIGNES BLANC DE BLANCS

Sidst smagt 13/4-05
Præg af marcipan, chokolade, valnød, lidt blomster og - med tid i glasset - lidt mineralitet. En god mousse, men den savner lidt længde og rygrad. Virker på en sær måde lidt "flad". Ikke specielt vellykket efter min smag - både årgangsudgaven og NV'en er bedre. Efter sigende en assemblage af '83, '87 og '98 - med mest af sidstnævnte.

Taittinger

Taittinger er et Grande Marque med hvad dertil hører af prestigecuvéer og lettere overprissatte, ganske basale basischampagner.
Firmaet er netop blevet solgt af Starwood Capital til Crédit Agricole, som man kan læse mere om på Solveig Tanges blog om champagne. Om det vil have nogen indflydelse på kvaliteten må tiden vise.
Stilen hos Taittinger går mod det elegante - selvom elegance jo normalt netop er de store mærkers væsentligste problem. Masseindustri og elegance synes ganske enkelt ikke at gå særlig godt i spænd.
Nuvel, Taittinger hører - ud fra min sparsomme erfaring med huset - til blandt de bedre grandes marques, selvom prestigecuvéen "Comtes de Champagne" skuffer ligeså meget som de fleste andre grande marque-prestigecuvéer.

Officiel hjemmeside klik HER.

Smagte vine:

BRUT RÉSERVE

Sidst smagt 9/1-05
Lavet på 40% chardonnay og 60% pinot (noir % meunier) fra 40 forskellige marker. Duften præges af en lidt æggeagtig gærduft, men også af lidt chokolade, hvedekiks og lakrids. I munden medium fyldig. En vellavet, men lidt neutral champagne.

PRÉLUDE

Sidst smagt 30/12-10
En ren grand cru-vin lavet på 50% chardonnay (fra Avize og Le Mesnil sur Oger) og 50% pinot noir (fra Bouzy og Ambonnay). Det er en ganske bleg champagne med et frisk præg af citrus, vanille, lidt svampe og chokolade. I munden ganske velstruktureret.

COMTES DE CHAMPAGNE 2000 BLANC DE BLANCS

Sidst smagt 30/12-10
Meget lig 1995'eren (og konsistens og jo også de store mærker fornemmeste dyd!). Næsen er præget af lidt reduktion (champignon), samt det, jeg - i mangel på bedre - kalder abrikoskerne. Smagen har Comtes de Champagnes trademark bløde mousse og igen abrikoskerne. Jeg bliver nok aldrig den største fan - man det kunne da være interessant at smage den i en ældre udgave.

COMTES DE CHAMPAGNE 1999 BLANC DE BLANCS

Sidst smagt 31/12-10
Mindre ekspressiv end både 1995 og 2000 - men ellers meget samme stil, d.v.s. en lidt ucharmerende "abrikoskerne"-duft og en blød stil med fremragende mousse. Det var desværre ikke ideelle champagneglas, jeg fik smagt den af, men heller ikke denne årgang overbeviste mig om Comtes de Champagnes fortræffeligheder.

COMTES DE CHAMPAGNE 1995 BLANC DE BLANCS

Sidst smagt 31/12-05
Comtes de Champagne er Taittingers prestigecuvée. Det er en ren grand cru-champagne - og ren blanc de blancs. Den svenske champagneekspert Richard Juhlin beskriver Comtes de Champagne som den prestigecuvée, der er lettest at værdsætte. Nuvel, jeg hører ikke til blandt fanskaren - i hvert fald ikke udfra denne vin. Farven er lys gylden. I næsen domineres den i starten af et præg af citrusfrugt (som Belle Epoque), men meget hurtigt tager en ubehagelig kloakagtig duft over. Er man flink peger duften lidt i retning af noget abrikoskerneagtigt, som denne smager ellers forbinder med visse Puligny-Montrachet-vine - men i en ekstrem udgave, hvor det ikke længere er behageligt. Med lidt god vilje kan man også finde lidt parfume og hindbær. I munden er den straks mere imponerende med en perfekt, mild mousse og fyldig smag. Smagen er dog også domineret af det lidt urene/ekstreme præg. Det er uden tvivl en meget affirmativ champagne - og en af dem, der er let at huske. Men smagen var altså i dette tilfælde bare ikke god.

José Michel

José Michel er en lille vinbonde i den relativt ukendte champagnelandsby Moussy (89%). Man finder her fortrinsvis den uglesete druesort Pinot Meunier. Det burde ikke umiddelbart give adgangsbillet til at danse med de store, men José Michel bliver af flere - bl.a. den svenske champagneekspert Richard Juhlin (som sammenligner med ingen ringere end Krug!) - anset for en af champagnes største producenter - og hans 100% Pinot Meunier champagner regnes blandt de længst levende i Champagne (hvilket skulle skyde en pil igennem alt for forsimplede druesortsbeskrivelser).
Jeg skal indrømme, at José Michels champagne ikke "har gjort det store for mig". Det er uden tvivl vellavede og ganske imposante champagner, der dog ikke har vist den store charme (terroiret?). Jeg har selvfølgelig ikke smagt de mathusalemgamle flasker, som virkelig skulle vise Michels formåen, så måske er mit kendskab til manden og hans champagner bare for småt.
José Michel undgår den malolaktiske gæring (hvilket skulle være en af grundene til vinenes lange holdbarhed) og høster fra meget gamle vinstokke (60+ år).

Dansk importør: Vinene importeres af Ubbes Vinhandel - og her kan jeg ikke hjælpe med et link. Adressen er: Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K (i nærheden af Christiansborg ridebane), tlf. 33 15 44 50.

Officiel hjemmeside klik HER

Smagte vine:

BRUT

Sidst smagt 18/2-05
Lidt speciel og ret svær at få fat på, men god til prisen (på købstidspunktet beskedne 160,-). Præg af pinot meunier. Bliver lidt oxideret/sherrypræget i glasset. Ganske fyldig.

BRUT 1996

Sidst smagt 24/10-05
En lidt utraditionel ensfarvet, mørk gul farve. I næsen mødes man af lidt rieslingpræg (petroleum) og bagværk, appelsinskal. Dog også et lidt urent præg (spildevand), I munden virker den lidt "træet" (manglen på malolaktisk gæring?) og rå (hvilket minder denne smager lidt om Salon). Kan formodentlig ligge ganske længe.

CUVÉE DE PÈRE HOUDART

Sidst smagt 21/2-05
En særlig cuvée blandet af årgangene '85 (Pinot Meunier), '86 og '88 (Chardonnay). Som 1996'eren præget af en ensfarvet gul farve, som jeg sjældent har set i andre champagner. Duften er "rund" og lidt kageagtig - kanel, bagværk. Også lidt træagtig, samt lidt læder. Virker lidt en-dimensionel på denne smager. I munden har den pæn fylde og finish, samt en ganske lang eftersmag (20s). Virker imponerende ungdommelig, men savner kompleksitet og dybde for min smag. Om den kan blive til noget stort skal jeg lade være usagt.

Pol Roger

Pol Roger er et grande marque med et fantastisk ry - ikke mindst i England, hvor Winston Churchills forkærlighed for netop denne champagne næppe har skadet dens ry - hvilket Pol Roger selv anerkendte ved at opkalde deres prestige cuvée efter den store (læs: volumiøse) mand. Og ja, den slags gratis PR kan man jo ligeså godt malke til det yderste...
En af de ting, der bliver fremhævet ved Pol Roger, er disse champagners fremragende lagringsevne. Hundrede år gamle Pol Roger-champagner skulle stadig kunne være friske og fremragende (hvad denne smager desværre ikke har nogen erfaring med - så hvis du står overfor at skulle åbne en Pol Roger fra 1914 eller deromkring, hører jeg gerne fra dig...). Forklaringen på denne lagringsevne skulle efter sigende være Pol Rogers meget kolde kældre, der sikrer en langsom modning af champagnerne.
Pol Roger gør selv meget ud af kvaliteten af deres bobler - med sloganet om, at deres bobler "er runde, hvor andres champagners er firkantede". Og det er da også rigtigt, at Pol Roger-champagner generelt har en fin mousse. Mit problem med disse champagner er dog i duften, der - som så mange grandes marques - er temmelig uren med præg af svovl og andre gastriske nuancer.
Winston Churchill skal i forbindelse med Pol Roger fyndigt have sagt: "I'm easily satisfied with the best". Nuvel, på champagnefreak stiller vi større krav...

Dansk importør: Sigurd Müller. I København fås vinene desuden hos Ludvig Bjørns Vinhandel.

Officiel hjemmeside klik HER

Smagte vine:

EXTRA CUVÉE DE RESERVE (WHITE FOIL)

Sidst smagt 6/4-04
Bag det lettere selvhøjtidelige navn skjuler Pol Rogers basale non-vintage-champagne sig. Den gærprægede næse virker ikke umiddelbart så charmerende på denne smager. Ellers kan man finde lidt æble, rosin og toast i duften. Smagen bærer præg af den berømte bløde mousse, samt af en god længde og pæn fylde. En lidt djærv champagne, der er klart bedre i smagen end i næsen. Måske et par år på langs hjælper den af med den lidt ucharmerende duft... umiddelbart fortjener den ikke sit ry som en af de bedst NV-champagner på markedet.

EXTRA CUVÉE DE RESERVE 1996

Sidst smagt 13/10-04
Endnu mere uren end den almindelige NV, med et lettere gastrisk præg (for nu at holde sig til eufemismerne!) samt svovlbrinte. Et lidt mineralsk præg lader ane, at det kunne have været en udmærket champagne, hvis det ikke var for føromtalte urenheder. I munden fejler den ikke noget med sin brede, fyldige smag og gode mousse. 12% alc. 60% PN, 40% Ch.

1996 ROSÉ

Sidst smagt 20/12-04
Her er så en Pol Roger uden urenheder. Til gengæld er den ret svag/lukket i næsen. Lidt læder, lakrids, hindbær og citrus kan dog anes. I munden insisterer den også på at være anderledes end de øvrige Pol Roger-champagner - denne gang negativt ved ikke at besidde den berømte, bløde mousse. Her er boblerne firkantede, snarere end runde. Til gengæld har den en udmærket fylde og finish.

Cattier

Cattier er en mindre Vinkøbmand, som nok er mest kendt for clos-vinen Clos du Moulin. De har deres hovedsæde i premier cru-landsbyen Chigny-les-Roses.
De champagner, jeg har smagt fra huset, har generelt været af jævn kvalitet - i orden, men sjældent egentlig forførende. Det er champagner i den frugtige stil, hvor i hvert fald denne smager savner lidt elegance og raffinement.

Dansk importør: Vinen importeres af Vinmonopolet, der sælger til en række vinhandlere rundt omkring i landet. I København fås vinene hos Vinbørsen på Nordre Frihavnsgade.

Officiel hjemmeside klik HER

Smagte vine:

BLANC DE BLANCS 1. CRU NV

Sidst smagt 21/11-07
Jeg har smagt denne to gange med lidt forskellige udfald (men ca. samme kvalitet). Første gang var den domineret af en lidt uren tone i duften - gær, ostepræg, brændt. Den var bedre i munden, hvor den havde en god, blød mousse og en god finish. Anden gang forholdt det sig anderledes - d.v.s. den var bedre i duften - der var præget af vingummi og grape - end i munden - hvor den var lidt opbrusende, men dog med en pæn finish. Anden flaske har sikkert været nyligt degorgeret. Under alle omstændigheder ikke den type champagne, som drømme er gjort af.

CUVÉE RENAISSANCE 1996

Sidst smagt 13/10-04
Ganske moden med et karamelagtigt præg i duften, som dog ikke dominerer. Der er også præg af lakrids, ristet brød, hindbærsødme, rugbrød, lidt cognac, timian, rosin. I smagen præges den af en pænt høj syre - som sikkert hidhører fra årgangen. Jeg var i mit gavmilde hjørne, da jeg smagte denne vin - deraf den ene stjerne. Den virkede dog ikke helt harmonisk (næsen virkede langt mere moden end smagen), hvilket i sin tid fik mig til at stille spørgsmålstegn ved lagringsforholdene. 12% alc. 40% ch., 40% PN, 20% PM.

CLOS DU MOULIN (1995,1996,1998)

Sidst smagt: 24/11-06
Clos du Moulin er Cattiers prestigecuvée. Den er sammenstukket af tre årgange - i dette tilfælde 1995,1996 og 1998 - og stammer altså fra en enkelt mark - Clos du Moulin. Druesammensætningen er 50% chardonnay og 50% pinot noir. I Tom Stevensons World Encyclopedia of Champagne & Sparkling wine får Clos du Moulin sin egen boks - en ære, som ellers kun tilfalder Grande Marque-champagne.
Da denne smager fik lejlighed til at smage Clos du Moulin, var det en ganske tør champagne (både i duft og smag) med et dominerende præg af karamel (hvad hyppige læsere af denne blog vil vide ikke er denne smagers favoritaroma). Der var dog også lidt lakrids og kaffe. I munden havde den god fylde og pæn længde. Det er en relativt ligetil champagne, der - i hvert fald p.t. - mangler noget kompleksitet for at retfærdiggøre den pebrede pris (jeg måtte bløde 550,-). Den minder mig lidt om René Geoffroys Volupté, som jeg smagte nogle uger forinden (og som fås væsentligt billigere). Det er dog ikke en dårlig champagne - og i hvert fald ikke mere skuffende end prestige cuvéer fra en del grande marques. Får den lidt mere kompleksitet kan den flirte med en stjerne.

Bouché Père et fils

Det er ikke så tit, at jeg lægger vejen forbi Skjold Burne, men visse af butikkerne har ikke desto mindre et relativt interessant champagneudvalg (det virker som om, der er en del selvstændighed i forhold til sortimentet indenfor de enkelte Skjold Burne-butikker).
En Skjold Burne i nærheden af en god ven havde således i en årrække den ganske fremragende producent Dampierre. Denne synes imidlertid at være blevet erstattet af den relativt ukendte producent Bouché Père et fils. Ud fra de to flasker, jeg har smagt, synes det desværre et ringe bytte. Ikke fordi Bouché som sådan er en dårlig champagne, men Dampierres højde når de ikke.
Bouchéfamilien er hjemmehørende i premier cru-landsbyen Pierry, men deres 30 hektar vinmarker er fordelt på ni forskellige landsbyer. De dyrker alle de tre traditionelle druesorter og bruger kun vin fra første presning (cuvée).

Officiel hjemmeside klik HER

Smagte vine:

GRANDE RÉSERVE MILLESIME 1998

Sidst smagt: 15/11-06
Lavet på 50% chardonnay, 30% pinot noir og 20% pinot meunier. En ganske kompleks champagne med præg af noget ælde. Nuancer af lakrids, malt og lidt "sure sokker". Virker ganske pinotsk - men det kan være årgangen. I munden er den måske knap så imponerende som i næsen - slutter lidt abrupt og savner lidt koncentration. Alt i alt dog en ganske god, typisk '98er champagne (jeg gættede årgangen blindt), der til 240,- er et fint køb til prisen.

CARTE BLANCHE DEMI-SEC

Sidst smagt: 15/11-06
Man finder ikke specielt mange demi-sec-champagner her på bloggen. Det skyldes ikke så meget en generelt modvilje mod søde eller halvsøde vine, som det er et specifikt problem ved champagne: At drikke demi-sec champagne virker alt for ofte som en noget skizofren oplevelse, hvor vinen i næsen virker tør, mens den er sød i munden. Det er selvfølgelig ganske ironisk, at selv demi-sec-champagne er ganske tør i forhold til den champagne, man drak for 100 år siden (der ofte var væsentligt sødere end en moderne udgave af d'Yquem).
Bouchés forsøg udi demi-sec overbeviser da heller ikke for alvor. Den har et lidt kloakagtigt præg, der leder denne smagers tanker hen på Moët et Chandon eller et andet Grande Marque. Der er dog også lidt hindbærpræg og noget mineralitet samt karse. I munden har den en pæn fylde - og så selvfølgelig sødme. Jeg har svært ved at pege på hvilken mad, der både skulle passe til smags- og duftprofilen i denne vin.

René Geoffroy

René Geoffroy hører til blandt de mere kendte vinbønder i champagne. Han har til huse i premier cru-landsbyen Cumières, der regnes blandt de bedste premier cru-landsbyer overhovedet (echelle 93%). Det er primært pinot noir, der dyrkes her - hvilket også fornemmes i Geoffroys champagner - på trods af, at han også bruger en del chardonnay. En del af hans vine gærer på egefade, hvilket er med til at give dem en ganske fyldig (og karamelagtig) stil. Samtidig undgår han generelt den malolaktiske gæring, hvilket er med til at give lidt mere struktur til vinene. René Geoffroy ændrede for nogle år siden navnede på sine cuvéer. Jeg skal indrømme, at jeg ikke helt ved hvilke nye cuvéer, der passer til de gamle. Generelt er det champagner, der er værd og smage - og hvor der er god valuta for pengene.

Dansk importør: Dronninggaard vinimport
Officiel hjemmeside klik HER

Smagte vine:

EXPRESSION BRUT 1. CRU

Sidst smagt: 22/10-06
I hvert fald i princippet René Geoffroys mest ydmyge cuvée. Det mærker man dog ikke i næsen, der er ganske kompleks. Den kan i sin profil minde lidt om en roséchampagne med sin lidt vingummiagtig duft, som dog aldrig tager overhånd. Ellers er der præg af lakrids, hvedekiks, jod, appelsinskal, læder, nedfaldsæbler og hindbær. En vin, der bliver ved og ved med at udvikle sig. I munden bliver det mere tydeligt, at der er tale om Geoffroys billigste cuvée: Smagen er en kende kort - omend strukturen i øvrigt er i orden. Vinen mister rimelig hurtigt sin mousse (det kan måske være et problem med opbevaringen - noget som synes at gøre sig mere gældende for nogle af de andre cuvéer, jeg har smagt). Vinen er ikke så langt fra en stjerne. Til 170,- er det et fund til prisen.

EMPREINTE BRUT 1. CRU

Sidst smagt: 6/11-06
I princippet et skridt op fra foregående, men i denne udgave ikke så imponerende. Jeg har en mistanke om, at champagnerne ikke bliver opbevaret optimalt hos Dronninggaard, hvad måske er grunden til, at denne vin ikke viste sig så indtagende. Den er præget af lidt toast, rosin, underskov, jod/plaster og viol, men udvikler hurtigt en lidt gammel, ubehagelig lugt. I munden er den ganske blød med en vedholdende smag. Den burde være bedre.

VOLUPTÉ BRUT 1. CRU

Sidst smagt: 22/10-06
Prestigecuvéen indenfor René Geoffroys non-vintage-champagner. Den er temmelig præget af karamel (omend ikke så meget som jeg har set det i Salon og La Grande Dame). Karamel er ærlig talt ikke en af mine favoritnuancer i champagner - omend det er acceptabelt, når det forbliver en nuance. Det gør det her, hvor der også er et præg af nedfaldsæbler, lakrids, vitaminpille og tomat. Den var dog ikke, da den blev plukket, ligeså kompleks som den almindelige Cuvée Expression. I munden udviser den ret lav syre med en god, kaffepræget finish. Hvis den smider lidt af sit karamelpræg, kan det sikkert blive en ganske udmærket champagne, der kan flirte med en stjerne. Absolut et godt alternativ til en af de store huses prestigecuvéer.

BRUT 1996

Sidst smagt: 6/11-06
Jeg fandt ærlig talt denne champagne for gammel - hvad den ikke burde være! (de bedste 1996 er kandidater til at holde til det 22. århundrede...). Duften var præget af karamel og gik hurtigt over i en ældet, lidt gummiagtig tone. I smagen var den mere ungdommelig med en ganske pæn fylde, men også med en anelse eddikestik. Jeg har, som tidligere nævnt, mistanke om, at disse champagner ikke er blevet opbevaret optimalt. I hvert fald BURDE den smage bedre end den gør (og være langt mindre udviklet).

Champagnemarathon på Hotel d'Angleterre

Excentrikeren Jørgen Krüff fra L'Esprit du Vin inviterer igen i år til Champagnetræf på Hotel d'Angleterre. Det er vel uden nogen som helst tvivl året danske champagnebegivenhed. Over to dage - fredag d. 24. og lørdag d. 25. november - bliver der mulighed for at deltage i tre forskellige arrangementer. Det første - om fredagen - er nok det mest interessante (og kostbare): En " historisk smagning med de bedste årgange fra 2000 tilbage til 1900". Pris kr. 3000,-. Om lørdagen er der så to yderligere arrangementer - først en smagning af "de aktuelt bedste 20 de luxe cuvée og vintage champagner" til mere beskedne kr. 1000,-. Senere er der så champagnemiddag og efterfølgende ad libitum-bar, som man kan deltage i ved at erlægge kr. 1755,-. Hvis man er til champagne (og i øvrigt har en spækket tegnebog), er der altså her en mulighed for en fornøjelig weekend.
Denne champagnefreak var desværre forhindret i at deltage sidste år - og er det formodentlig også i år (hvilket min tegnebog nok er glad for!), så hvis der er nogen blandt læserne, der har planer om at deltage, hører vi gerne et referat.

Læs mere HER

André Clouet

André Clouet hører til blandt mine yndlingsproducenter, når det kommer til pinot noir-dominerede champagner. Han er bosat i Bouzy - en landsby, der huser en perlerække af gode producenter.
Siden Erik Sørensen ophørte med at føre Clouet (efter sigende fordi Monsieur Clouet var utilfreds med, at de var begyndt at forhandle Ambonnayproducenten Marguet-Bonnerave), har jeg ikke smagt Clouet så ofte - men heldigvis er den på vinlisten på mange af de bedre restauranter. Til gengæld kan læsere i Ålborgegnen så glæde sig over, at Sigurd Müller har overtaget agenturet.
Clouet NV- og roséchampagner er rene blanc de noirs, men det er stadig en kontroversiel champagnetype - og måske derfor har han valgt at blande 50% chardonnay i sine vintagechampagner - efter denne smagers mening ikke nødvendigvis et plus.

Dansk importør: Sigurd Müller

Smagte vine:

GRANDE RÉSERVE

Sidst smagt 21/11-07
En ren blanc-de-noirs-champagne - og potentielt en af de bedste NV-champagner på markedet. Har til tider et lidt oxideret præg - der dog ikke skræmmer denne smager. Det er en champagne, der har godt af at blive dekanteret (hvad mange champagner i øvrigt har), da den til tider kan savne lidt kompleksitet, lige når man åbner den. Duften er nærmest overdådig med præg af kaffe, chokolade og lakrids. Den holder dog benene på jorden og mister aldrig fokus og stramhed. I munden har den - de fleste af de gange, jeg har smagt den - en perfekt struktur med god fylde, lang eftersmag og fin syre. Alt i alt stor harmoni - og en af de vine, der bare bliver ved med at udvikle sig i glasset. Clouet er efter sigende ikke glad for vintagechampagne - og med sådan en NV-champagne kan det næsten også synes overflødigt. Skal jeg være lidt kritisk har den (specielt de to sidste gange, jeg smagte den - årgangen?) savnet en anelse kompleksitet og raffinement - men det var begge gange, hvor der ikke var lejlighed til den helt store fordybelse.

1997

Sidst smagt 5/7-03
Clouets vintagevine er som nævnt tilført 50% chardonnay (efter sigende fra Cramant). Det er champagner i en hel anden og mere diskret stil end hans NV'er. Da jeg smagte denne champagne var den oplagt meget - læs: for - ung, og det var svært rigtig at få noget ud af den. Den synes umiddelbart domineret af chardonnayaromaer - lidt vanille, hvedekiks. I munden virkede den lidt kort (årgangen?), med relativt grove bobler. Det er oplagt en champagne, jeg bør gensmage, men umiddelbart ville jeg holde mig til Clouets NV.

ROSÉ BRUT GRAND CRU

Sidst smagt 12/1-05
Umiddelbart kan det være svært at gætte, at der her er tale om en ren blanc de noirs-champagne fra Clouet. Stilen er helt anderledes end i den hvide udgave. Hvor den almindelige NV er en kraftig sag med masser af muskler, er roséen indbegrebet af ynde og pastelfarvet romantik - lige fra den charmende laksefarve til de sarte aromaer. Næsen er præget af muslingeskal, ferskenskind, lidt jordbær, biskuit, cognac og læder. I munden er den ganske lang med god friskhed. Det er en ultraelegant rosé - og for denne smager indbegrebet af, hvad en rosé skal være. Dette må være champagnen at servere på en first date (og falder den ikke i den attråedes smag ville jeg kigge mig om efter en anden... og vel og mærke ikke en anden champagne!).

CUVÉE JOUR "1911" GRAND CRU

Sidst smagt: 21/11-07
Clouets prestigecuvée sammenstukket af flere årgange. Den ene gang, jeg har smagt den, var det en skuffelse, der faktisk stod i skyggen af den almindelige Réserve Brut. Den havde en lidt "fiskeagtig" duft med et vist oxideret præg, men også lidt toast. På en eller anden måde virkede den lidt "vandet" i duften - savnede ligesom kraft og fokus. Og munden klarere den sig bedre med god fylde og blød mousse. Ikke som sådan en dårlig champagne, men Clouets préstigecuvée burde være bedre en dette.

Bouzy

Bouzy er en grand cru-landsby i Montagne de Reims - og absolut en af de mest kendte (og bedste) pinot noir-landsbyer i champagne (sammen med Aÿ, der nok skylder Bollinger det meste af sin berømmelse). Udover champagne bliver der også produceret en del "stille" vin herfra.
Af den ene eller den anden grund synes der at være en del selvstændige vinbønder i Bouzy - i hvert fald støder man hyppigere på Bouzyproducenter end nogen anden pinot noir-domineret landsby. Det er ganske heldigt, for kvaliteten herfra er ofte fremragende - ja, jeg har svært ved at huske, at jeg har smagt en Bouzychampagne, der ikke var god.

Producenter i Bouzy:

Barnaut, E.
Brice
Clouet, André
Savès, Camille
Vesselle, Jean

Champagnetema i Smag & Behag

Så har Smag & Behag kastet sig over champagnen - i form af et stort champagnetema her i November. Ja, så stort er det så heller ikke, for antallet af bedømte champagner er temmelig langt fra at være dækkende for udbuddet i Danmark. Specielt vinbonde-champagnerne synes sparsomt repræsenteret - hvilket nok hænger sammen med, at de primært importeres af små importører, og at Smag & Behags jungletrommer ikke rækker så langt, men har koncentreret sig om Tordenskjolds soldater i form af en række store importører, der - ærligt talt - (med undtagelse af Erik Sørensen) aldrig har taget champagne alvorligt.
Når man dertil lægger Henrik Oldenburgs forkærlighed for de kraftige, frugtige vine - og mere generelt hans fokus på smag fremfor duft - kan man måske forstå, hvorfor det er en række Grandes Marques, der løber med de højeste karakter.
At Krug i øvrigt må se sig udstyret med næstehøjeste karakter i kategorien "Non-vintage champagne" skulle vist også være temmelig forsmædeligt - for Krug eller Henrik Oldenburg vil jeg lade læseren selv bedømme. At smagenotatet synes malet i pastelfarver og kredser om det pussenussede står dog ikke særlig godt til den - indrømmet: sparsomme - erfaring, denne smager har med Krug - men det viser jo blot hvor subjektiv en handling det er at smage på champagne (og vin i det hele taget).
Der er sikkert en række andre punkter, hvor jeg vil være rygende uenig med Mr. Oldenburg (det plejer jeg at være), men jeg har endnu ikke haft lejlighed til at nærstudere bladet - så måske kommer der en række sure opstød i det kommende dage...