E. Barnaut & noget vigtigere

Terry Theise har et sted bemærket, at Champagne måske er den eneste drik, der passer sig både for opstemte og for sørgelige begivenheder. Men der er jo også begivenheder, der kombinerer begge dele - som da jeg for nylig måtte sige farvel til en god veninde og bofælle gennem nogle år, der har været så heldig at få en ph.d. i London. En stor mulighed for hende selvfølgelig, men også lidt trist eller melankolsk - efter mange glade stunder (bl.a. med masser af champagne)... Et eksempel på afskedens søde sorg, som Shakespeare ville have sagt det.
Bl.a. derfor var det også oplagt at markere begivenheden med en flaske champagne.
Vi havde afsluttet en god middag og rundede aftenen af på Bistro Bacchus - som tidligere nævnt på denne blog min yndlingsvinbar i København.
Champagnen, vi smagte, var Bouzy-producenten E. Barnaut, som jeg ikke tidligere har smagt. Der var tale om vintageudgaven i årgang 1995. Vinen var præget af en vis ælde, men også af et lidt honningagtigt præg, som jeg ellers forbinder mere med Aÿ. Syren var ganske dominerende - og kunne næsten bringe mindelser om årgang 96. Skal jeg være ærlig, foretrækker jeg nok champagner, der er lidt yngre end denne - men når det er sagt en absolut godkendt flaske. Men der gives jo dage, hvor champagnen ikke kan være hovedperson, men må være det ledsagende akkompagnement til noget vigtigere, større og mere betydningsfuldt. Som tilfældet var det denne aften.
Hende, som jeg tog afsked med, har gennem årene været en stor ynder af champagne, og jeg håber, at hun også satte pris på denne - foreløbigt - sidste flaske i mit selskab (selvom det ikke var Grand Cru Blanc de Blancs...). Må boblerne stadig flyde i hendes liv og lykken tilsmile hende.

Jean Vesselle

Jean Vesselle er en af i hvert fald tre champagneproducenter med efternavnet Vesselle. Mest kendt er nok Georges Vesselle, men denne smager foretrækker nu vinene fra Jean.
Som de andre Vesselle'r har Jean Vesselle deres domicil i Grand Cru-landsbyen Bouzy -og han hører til blandt mine yndlingsproducenter fra denne kommune - ja, fra hele Champagne for den sags skyld.
Stilen er meget anderledes end f.eks. nær-naboen André Clouet's (eller Bollinger for den sags skyld) - og lidt atypisk for denne pinot noir-dominerede landsby. Det er superelegante vine, som denne smager mere end en gang har forvekslet med (Grand Cru) Blanc-de-Blancs (hvad blot endnu en gang skulle vise, at det ofte er lettere at gætte en vins herkomst - grand cru, premier cru etc. - og om det er negociant eller vinbondechampagne, end hvilken druesammensætning, vinen har).
Jeg har af den ene eller den anden grund ikke fået smagt hans årgangsvine, men bør nok snart råde bod på dette.

Officiel hjemmeside: klik Her
Dansk importør: Vignoble

Smagte Vine:

BRUT RÉSERVE

Sidst smagt: 22/4-08
Efter denne champagnefreaks mening en af de 3-4 bedste NV-champagner på det danske marked. Den er superelegant og kompleks - og let at forveksle med en grand cru blanc de blancs. Skal man være meget kritisk, kan den (som ung) savne en smule karakter. Men altså: En champagne, man absolut bør unde sig selv at smage.

OEIL DE PERDRIX

Sidst smagt: 27/11-07
"Oeil de Perdrix" er betegnelsen for en champagne, der er midt imellem en rosé og en hvid champagne. Man kan have en mistanke om, at der ofte er tale om en fejl i produktionen, hvor en champagne med et højt indhold af pinot, der egentlig skulle være hvid, har fået for meget farve. Hvordan det end forholder sig, er der i dette tilfælde tale om en rigtig god champagne. Som med den hvide udgave en uhyre elegant og kompleks champagne, der i dette tilfælde blot har en ekstra dimension af et lidt "grønt" præg, der vel at mærke ikke er et minus i denne smagers bog.

ROSÉ

Sidst smagt: 27/11-07
Af den ene eller anden grund "the odd man out". Så god som Oeil de Perdrix'er er, så kedelig er den "rigtige" rosé. Som så ofte med roséer synes problemet (delvist) at være for høj dosage, hvilket giver champagnen et lidt syntetisk, vingummiagtigt præg. Slet ikke på højde med Jean Vesselles andre champagner.

André Clouet

André Clouet hører til blandt mine yndlingsproducenter, når det kommer til pinot noir-dominerede champagner. Han er bosat i Bouzy - en landsby, der huser en perlerække af gode producenter.
Siden Erik Sørensen ophørte med at føre Clouet (efter sigende fordi Monsieur Clouet var utilfreds med, at de var begyndt at forhandle Ambonnayproducenten Marguet-Bonnerave), har jeg ikke smagt Clouet så ofte - men heldigvis er den på vinlisten på mange af de bedre restauranter. Til gengæld kan læsere i Ålborgegnen så glæde sig over, at Sigurd Müller har overtaget agenturet.
Clouet NV- og roséchampagner er rene blanc de noirs, men det er stadig en kontroversiel champagnetype - og måske derfor har han valgt at blande 50% chardonnay i sine vintagechampagner - efter denne smagers mening ikke nødvendigvis et plus.

Dansk importør: Sigurd Müller

Smagte vine:

GRANDE RÉSERVE

Sidst smagt 21/11-07
En ren blanc-de-noirs-champagne - og potentielt en af de bedste NV-champagner på markedet. Har til tider et lidt oxideret præg - der dog ikke skræmmer denne smager. Det er en champagne, der har godt af at blive dekanteret (hvad mange champagner i øvrigt har), da den til tider kan savne lidt kompleksitet, lige når man åbner den. Duften er nærmest overdådig med præg af kaffe, chokolade og lakrids. Den holder dog benene på jorden og mister aldrig fokus og stramhed. I munden har den - de fleste af de gange, jeg har smagt den - en perfekt struktur med god fylde, lang eftersmag og fin syre. Alt i alt stor harmoni - og en af de vine, der bare bliver ved med at udvikle sig i glasset. Clouet er efter sigende ikke glad for vintagechampagne - og med sådan en NV-champagne kan det næsten også synes overflødigt. Skal jeg være lidt kritisk har den (specielt de to sidste gange, jeg smagte den - årgangen?) savnet en anelse kompleksitet og raffinement - men det var begge gange, hvor der ikke var lejlighed til den helt store fordybelse.

1997

Sidst smagt 5/7-03
Clouets vintagevine er som nævnt tilført 50% chardonnay (efter sigende fra Cramant). Det er champagner i en hel anden og mere diskret stil end hans NV'er. Da jeg smagte denne champagne var den oplagt meget - læs: for - ung, og det var svært rigtig at få noget ud af den. Den synes umiddelbart domineret af chardonnayaromaer - lidt vanille, hvedekiks. I munden virkede den lidt kort (årgangen?), med relativt grove bobler. Det er oplagt en champagne, jeg bør gensmage, men umiddelbart ville jeg holde mig til Clouets NV.

ROSÉ BRUT GRAND CRU

Sidst smagt 12/1-05
Umiddelbart kan det være svært at gætte, at der her er tale om en ren blanc de noirs-champagne fra Clouet. Stilen er helt anderledes end i den hvide udgave. Hvor den almindelige NV er en kraftig sag med masser af muskler, er roséen indbegrebet af ynde og pastelfarvet romantik - lige fra den charmende laksefarve til de sarte aromaer. Næsen er præget af muslingeskal, ferskenskind, lidt jordbær, biskuit, cognac og læder. I munden er den ganske lang med god friskhed. Det er en ultraelegant rosé - og for denne smager indbegrebet af, hvad en rosé skal være. Dette må være champagnen at servere på en first date (og falder den ikke i den attråedes smag ville jeg kigge mig om efter en anden... og vel og mærke ikke en anden champagne!).

CUVÉE JOUR "1911" GRAND CRU

Sidst smagt: 21/11-07
Clouets prestigecuvée sammenstukket af flere årgange. Den ene gang, jeg har smagt den, var det en skuffelse, der faktisk stod i skyggen af den almindelige Réserve Brut. Den havde en lidt "fiskeagtig" duft med et vist oxideret præg, men også lidt toast. På en eller anden måde virkede den lidt "vandet" i duften - savnede ligesom kraft og fokus. Og munden klarere den sig bedre med god fylde og blød mousse. Ikke som sådan en dårlig champagne, men Clouets préstigecuvée burde være bedre en dette.