lørdag, august 08, 2009

Lidt opdatering - Moët Rosé 2003

Fik i aftes smagt Moët & Chandons Rosé årgang 2003 og har derfor opdateret producentbeskrivelsen - som du finder her.

søndag, august 02, 2009

Et par opdateringer...

Takket være stor velvilje fra Michael fra Vinkompagniet har jeg haft lejlighed til at smage og gensmage champagner fra Patrick Regnault - og smagenotaterne er hermed opdateret med en anbefaling af både NV og årgang 2002.

Michael klagede lidt over, at jeg ikke har fået opdateret mere, end jeg har. Det betyder langt fra, at jeg ikke drikker champagne for tiden, men dels at jeg samler lidt sammen, så jeg kan komme med en mere eller mindre komplet producentbeskrivelse (undtagen de gange, hvor jeg smager en flaske, jeg mener fortjener et særskilt smagenotat), dels at jeg løbende foretager rettelser i/tilføjelser til eksisterende smagenotater. Dem ser man desværre ikke umiddelbart, når man går ind på bloggen. Jeg skal dog nok i fremtiden prøve at skrive, hver gang jeg opdaterer et smagenotat.
I samme åndedrag kan jeg så fortælle, at jeg har opdateret smagenotatet for Agrapart, da jeg har smagt prestigecuvéen Cuvée Venus for nylig.