tirsdag, juni 23, 2009

Champagnekunst!


- kunstneren hedder Carlos Reyes Florez og er fra Colombia. Han er dog p.t. bosiddende i Danmark, så skulle der være nogen derude, der kunne være interesserede, formidler jeg gerne kontakten.

tirsdag, juni 02, 2009

Marne-champagne på Den Franske Ambassade

Den 27. maj var der smagning for professionelle af champagne fra Vallée du Marne på Den Franske Ambassade på Kgs. Nytorv. De pompøse og meget franske lokaler lagde rum til en lille smagning af champagne fra otte producenter (A. Robert, Baron Albert, Alain Bedel, Alain Bergère, Charpentier, Jean Comyn, Fleury-Gille og Sourdet-Diot) fra den vestlige del af Marne-dalen samlet i eksportgruppen "Fine Signatures" - samt lidt andre specialiteter i form af olivenolie, foie gras og snegleæg (!).
Der var tale om champagne fra marker uden den helt store klassifikationen, og smagningen bekræftede to ting: 1) at terroir (også) betyder noget i Champagne, 2) at der ikke er væsentlige besparelser at hente ved at købe champagne fra disse områder i stedet for fra grand cru-kommuner. Hvilket der for så vidt ikke var den store overraskelse i.
Med andre ord var der efter denne champagnefreaks mening ikke så meget at komme efter - og det mest interessante var måske snegleæggene...

Ny champagneimport

Som en slags demonstration af Nietzsche idé om den evige genkomst er der nu - blot nogle måneder efter at garage-champagneimporten Benned's Bobler lukkede, åbnet en ny af slags: Champagneriet. De to ejere - David og Anders - blev interesserede i Champagne, da de begge en overgang boede i nærheden af området (nogenlunde den samme historie, der også satte gang i Benned's Bobler).
David og Anders synes først og fremmest at have kastet deres kærlighed til de pinot-dominerede champagner - i hvert fald er deres to første champagnehuse - Roger Brun og J.L. Secondé-Simon - fra henholdsvis Aÿ og Ambonnay - Grand Cru-kommuner, der begge er kendt for kvaliteten af deres pinot noir. Jeg har ikke selv haft lejlighed til at smage de respektive huse, så jeg kan ikke p.t. sige noget om kvaliteten - men vil satse på at smage dem snarest.
For de hurtige er der særlige opstartspriser, som er gældende indtil i morgen d. 3. juni. Priser m.m. fremgår af hjemmesiden.
Herfra skal lyde et stort held og lykke til David, Anders og Champagneriet!

Etiketter: