Marne-champagne på Den Franske Ambassade
Den 27. maj var der smagning for professionelle af champagne fra Vallée du Marne på Den Franske Ambassade på Kgs. Nytorv. De pompøse og meget franske lokaler lagde rum til en lille smagning af champagne fra otte producenter (A. Robert, Baron Albert, Alain Bedel, Alain Bergère, Charpentier, Jean Comyn, Fleury-Gille og Sourdet-Diot) fra den vestlige del af Marne-dalen samlet i eksportgruppen "Fine Signatures" - samt lidt andre specialiteter i form af olivenolie, foie gras og snegleæg (!).
Der var tale om champagne fra marker uden den helt store klassifikationen, og smagningen bekræftede to ting: 1) at terroir (også) betyder noget i Champagne, 2) at der ikke er væsentlige besparelser at hente ved at købe champagne fra disse områder i stedet for fra grand cru-kommuner. Hvilket der for så vidt ikke var den store overraskelse i.
Med andre ord var der efter denne champagnefreaks mening ikke så meget at komme efter - og det mest interessante var måske snegleæggene...
0 Kommentarer:
Skriv en kommentar
<< Tilbage til hovedsiden