Tiggergang...

Jeg fik fornylig tiltusket mig et glas Krug 1990 under lettere - for mig - ydmygende omstændigheder. Egentlig var jeg ikke en del af selskabet, men hvad gør man ikke for at smage Krug - og så i årgang 1990, der har en markedspris omkring de 2500,-.
De fleste notater på denne blog er foretaget på baggrund af smagning af en hel flaske (ikke nødvendigvis alene...). Det mener jeg generelt giver et langt bedre grundlag for at bedømme en champagne - champagne er en af de vine, der virkelig udvikler sig over tid.
Så udfra disse kriterier har jeg næppe ret til at fælde dom over Krug 1990 udfra blot et enkelt (og ikke særlig stort!) glas. Men her altså alligevel...
Krug 1990 er... ja, hvad skal man sige? Imponerende, imposant, kraftfuld, overvældende. Charmerende? Næh... egentlig ikke. Det er en champagne, man skal underkaste sig, en champagne der dominerer en, snarere end en champagne, der indynder sig, flirter, forfører. En champagne, der er som baroktidens enevældige despot - og som i kejserens nye klæder fristes man til at sige: "Men han har jo ikke noget på!".
Men, det er IKKE en dårlig champagne. Duften hænger i glasset længe efter, at det er tømt - en duft, der primært siger abrikoskerne og rå svampe. Og ærlig talt: ikke den store kompleksitet (p.t.?). I munden er den (stadig) domineret af en ret markant syre, der nok skal sikre den et langt liv. Og ja, Krug 1990 er sikkert barnemord (men jeg var altså ikke morderen!). Så den bliver sikkert meget bedre. Men skal du have et glas champagne i dag er der - efter denne champagnefreaks mening - bedre ting at bruge 2500,- til...