Ruinart

Nytåret nyligt overstået. Med champagne selvfølgelig. Men om dem skal det ikke handle her. I stedet skal fokus være på Ruinart, hvis prestigecuvée jeg for første gang havde mulighed for at smage for en måneds tid siden. Det er ikke fordi jeg i øvrigt har smagt meget Ruinart, men et par flasker har jeg da under bæltet - eller hvilken metafor, der nu passer sig bedst for denne substitut for at nedlægge damer (hvilket sikkert ville være en sundere og billigere hobby).
Ruinart er, som det vil være nogle bekendt, et Grande Marque, hvilket er ensbetydende med big business, ensrettede vine og branding. Alt sammen ting, der ikke huer vinromantikere som undertegnede.
Derfor kan det heller ikke undre, hvis indstillingen til Ruinart er noget negativ - det skal dog pointeres, at jeg har smagt de flasker Ruinart, jeg har smagt, blindt. Generelt er de kendetegnet ved en uren duft (interessant nok er Grande Marques, der burde have teknologien til at lave rene champagner, langt oftere end små producenter kendetegnet ved urenheder), samt grove bobler og kort smag.
Kort sagt: Jeg er ikke begejstret.

Dansk importør: Skjold Burne
Officiel hjemmeside klik her

Smagte vine:

"R" DE RUINART BRUT

Sidst smagt: 20/6-08
Denne champagne står p.t. til kr. 500,- på Skjold Burnes hjemmeside. De signalerer prestigevin og champagne i særklasse. I virkelighedens verden er det det rene vanvid. Der er tale om tredieklasses industriprodukt, som slås med flere længder af mange champagner til under 200,-. Duften er uren og svovlhørmende, smagen kun en smule bedre.

DOM RUINART 1996

Sidst smagt: 20/11-08
Ruinarts prestigecuvée er - i den udgave jeg smagte den i - ikke et hak bedre end deres standardcuvée. Jeg fristes til at sige tværtimod. Den samme urene og svovlede duft, grove bobler og en forsvindende kort smag. Nej tak! Jeg gættede straks Grande Marque (grundet den urene og svovlede duft), men mit bud var en standardcuvée - måske Möet & Chandon (skønt jeg normalt findes Brut Imperial (en smule) bedre end dette). At der er tale om en blanc de blancs (hvilket normalt betyder ekstra forfinelse og vibrende syre), var ikke til at gennemskue for denne smager. Folkene hos Ruinart vil sikkert sige, at den blot skal have tid - og ja, duften kan måske smide noget af det urene, men i min bog er det meget sjældent at vine/champagner uden nogen smag midt i munden og finish udvikler sig positivt.
Man kan selvfølgelig også hævde, at det er useriøst at afskrive en flaske udelukkende efter at have smagt den én gang. Men med mindre man er mangemillionær har de færreste nok lejlighed til at smage prestigecuvée champagner legio, så en hver flaske bør vel være optimal. Så lad mig råbe det fra bjergtinderne: HAN HAR JO IKKE NOGET PÅ!!!!
Heldigvis havde jeg ikke givet de 1500,- for den, som Skjold Burne tager, men der går nok alligevel lang tid, før jeg gider at investere i en flaske igen - og så udelukkende i "embedsmedfør". Ak, det er hårdt at være champagnefreak!