Agrapart

Agrapart er mindre vinbonde med hovedsæde i Grand Cru-kommunen Avize.
Avize er ikke umiddelbart en landsby, der har fascineret denne champagnefreak, og jeg har da heller ikke været synderlig ekstatisk over vinene fra Agrapart. Ikke at der er noget galt med dem - de er alle (i hvert fald dem, som jeg har smagt) ganske rene og vellavede, men savner efter denne smagers mening en smule finesse.
Det siger sig selv, at de slår de fleste Grande Marque-champagner på samme niveau.

Officiel hjemmeside klik HER
Dansk importør: Pétillant

Smagte vine:

LES 7 CRUS BLANC DE BLANCS

Sidst smagt: 23/1-07
En ganske moden duft med karamel/tofféepræg, granny smith-æbler, ymer og hvedetoast. Også et lidt malingsagtigt præg. Ganske affirmativ, men også en smule endimensionel. I munden en ok struktur, hvor karamelpræget går igen.

TERROIRS BLANC DE BLANCS GRAND CRU

Sidst smagt: 9/1-07
Savner en smule fokus i duften - virker lidt kvabset. Ellers præg af lakrids, lidt bagværk, hvedetoast, ymer, lidt hindbær og noget maltagtigt. Ganske kompleks, men også lidt rustik i det. Smagen har pæn længde - med en lille (acceptabel) oxidation. Absolut i orden - uden at feje benene væk under denne champagnefreak.

MINÉRAL 2000 BLANC DE BLANCS GRAND CRU

Sidst smagt: 19/2-07
Navnet skulle velsagtens hentyde til stilen, som dog ikke er synderligt mineralsk efter denne smagers begreber. Som de andre Agrapart-champagner, jeg har smagt, en tilfredsstillende, men lidt rustik - for ikke at sige: klodset - smag med præg af bl.a. hvedetoast. Jeg skal skynde mig at sige, at også denne vin absolut er i orden - jeg forventer bare et større sus af en grand cru-champagne. Jeg var ikke superfokuseret (på vinen) denne aften - så måske fortjener den at blive gensmagt. Druerne skulle stamme fra Avize og Cramant - to kommuner, jeg ellers ser som ganske forskellige (lidt som at blande Meursault og Puligny-Montrachet).

CUVÉE VENUS 2002 BRUT

Sidst smagt: 30/7-09
Agraparts préstigecuvée. Som faste læsere af denne blog vil vide, er jeg noget skeptisk overfor - ikke mindst de store producenters - prestigecuvéer. Jeg føler ofte, at man betaler en overpris for et produkt, der ikke nødvendigvis er særligt meget bedre end producentens basiscuvée (i visse tilfælde direkte dårligere...). Det gælder for så vidt også de små producenter, og jeg har altid stor respekt for de producenter, der kun laver to cuvéer - en non vintage og en vintage-udgave.
Agraparts Cuvée Venus kunne være et fint eksempel på det her skitsere. Lad det være sagt med det samme: Der er ikke tale om nogen dårlig champagne - langt fra. Men spørgsmålet er bare, hvor meget mere man får i forhold til de mere ydmyge cuvéer. Stilen er i min mund meget den samme - d.v.s. en lidt rustik (for en grand cru blanc de blancs), hvedetoast domineret duft og smag - der i dette tilfælde virker, som om den har fået noget lagring på nye fade. Smagen er god og fyldig, og der er absolut tale om en vellavet champagne - hvilket er mere, end man kan sige om mange grande marque-champagner. Alt i alt mener jeg dog næppe, at den er sin pris værd.

Union Champagne

Jeg boede (og bor) ikke langt fra, hvor den nu hedengangne vinhandel Le Domaine i sin tid havde til huse. Le Domaine blev bestyret af, hvad der må være vinbranchens mest charmerende personlighed: Evy Halling. Evys speciale var vinene fra Bourgogne (og når en champagnefreak ikke drikker champagne, må det jo være bourgogne, han tyer til...), men hun havde for god ordens skyld også et enkelt champagnemærke, som hun solgte til vanlige discountpriser: Union Champagne.
Evy startede med at flytte sig selv og butikken til Anisse og valgte senere at slå pjalterne sammen med Otto Suenson, hvor hun i dag er en del af biksen. Så man kan stadig få hendes fremragende bourgogner - men det var nu mere betagende, da hun lå lige om hjørnet, og man kunne tage ned en tilfældig tirsdag og få skænket et glas god bourgogne...
Denne historie blot for at fortælle, hvorfor jeg har smagt så relativt mange af Unions champagner (og så mangler der i øvrigt en - for jeg kan ikke finde smagenotatet på en 1996'er jeg også har smagt. Nuvel jeg har én mere i kælderen, så på et tidspunkt kommer der også et notat på den).
Union Champagne er et kooperativ beliggende i Avize med marker i Côte des Blancs. De har valgt at sælge deres vine under forskellige navne - hos Evy kalder de sig "de Saint Gall".
Det, Union ikke kan bruge til deres egne champagner, sælger de videre til de store huse, hvor druerne blandt andet får lov til at indgå i en række prestigecuvéer.
Som markplaceringerne lader antyde, er fokus her på Blanc de Blancs-champagner. Selvom de måske ikke har helt den samme personlighed som de champagner, man får fra selvstændige vinbønder, er deres champagner absolut værd at stifte bekendtskab med.

Dansk importør: Otto Suenson
Officiel hjemmeside klik HER

Smagte vine:

DE SAINT-GALL 1998 BLANC DE BLANCS 1. CRU

Sidst smagt 5/4-05
En frisk og elegant champagne med tydelig blanc de blancs-karakter. Præg af vanille, blomster, lakrids, hasselnødder, citrus og lidt valnød. Også en lidt oxideret tone (karamel, hedvin), samt et lidt animalsk præg, der sikkert hidhører fra årgangen. I munden skuffer den lidt i forhold til næsen med en lidt aggressiv mousse, der svulmer op i munden. Virker også en anelse kort. Alt i alt dog en ganske god champagne til prisen, der er en hårsbredde fra en enkelt stjerne.

DE SAINT-GALL ROSÉ 1. CRU

Sidst smagt 27/6-05
Man kan have sine bange anelser, når et hus, der normalt producerer blanc de blancs-champagner, kaster sig over en rosé - og Unions er da heller ikke på højde med deres øvrige portefølje. En orange farve og en "english breakfast"-agtig duft med æg og tomatketchup (men så ved du selvfølgelig hvilken vin, du skal bestille til din engelske morgenmad!). Derudover lidt valnød og noget mineralsk. I munden god fylde, men ikke så lang og med et lidt slapt attack.

DE ST-GALL EXTRA BRUT BLANC DE BLANCS GRAND CRU

Sidst smagt 16/5-05
Extra Brut er en kontroversiel smagskategori. På den ene side blæser vindene i vinverden i retning af stadig tørre vine - og når man skal adskille sig fra pøblen i spørgsmål om smag, handler det jo altid om at vise, at man kan vride nydelse af, hvad andre blot opfatter som lidelse: Finkultur i alle dens afskygninger handler jo basalt set om at gøre en dyd ud af sin masochisme. Nuvel, denne champagnefreak nyder gerne sin Extra-Brut mens han læser Samuel Beckett og lytter til Arnold Schönberg...
På den anden side er der også kritiske røster - bl.a. en autoritet som Tom Stevenson -, der hævder, at champagne har behov for noget sukker: både for at afrunde smagen, men også for at sikre holdbarheden og udviklingspotentialet (og en champagne helt uden dosage kan ikke udvikle de særlige champagnearomaer).
Denne smager må indrømme, at han ofte finder Extra-Brut champagne for tør - også i dette tilfælde. Problemet er også, at vinen (ligesom mange Demi-sec i øvrigt) får et nærmest skizofrent præg, fordi den virker modnet i duften, længe før den er klar i smagen. Denne Extra-Brut havde da også en ganske moden duft m. toast, lidt lakrids, champignon, læder, medicin, citrus og mineralitet. Med tid i glasset også en lidt uren nuance. I munden støder man imidlertid på denne aggressive syre, der nærmest får gummerne til at bløde (ja, jeg synes rent faktisk jeg opfangede en smag af blod...).

DE ST-GALL CUVÉE ORPALE 1995 GRAND CRU

Sidst smagt 11/7-05
En lidt lukket duft m. vanille, lidt grønt (positivt ment), chokolade og valnød. Ganske kompleks med en anelse oxidation. I smagen er den lidt hård (et generelt træk ved - i hvert fald unge Unionchampagner - måske man skulle overveje en lidt højere dosage?). Nuvel, jeg tror på, at det kan blive en rigtig god champagne med lidt længere tid på langs - omend den nok ikke når '90'erens højder.

DE ST-GALL CUVÉE ORPALE 1990 GRAND CRU

Sidst smagt 5/7-03
Elegant og cremet stil, der er ganske ren - selvom et vist svovlpræg lister sig ind med tid i glasset. Klassisk blanc de blancs-karakter med hvedekiks. Lang smag og fine bobler og et perfekt fokus. Tydeligvis med et langt liv foran sig. Den blev bl.a. smagt sammen med Pommerys Cuvée Louise (i samme årgang) - og de var meget jævnbyrdige (omend i vidt forskellig stil). Men smagt om fem år tror jeg, at Orpale ville have givet Pommeryen baghjul.

Franck Bonville

Det er på høje tid, at jeg får anmeldt et champagnehus fra Benneds Boblers portefølje. Thyge Benned er - så vidt jeg ved - Danmarks eneste specialimportør af vine udelukkende fra Champagne. Dette lettere hasarderede projekt kastede Thyge (som oven i købet er studerende!) sig ud i efter at have boet et stykke tid i Champagne. Han blev, med egne ord, slået af den divergens der var imellem priserne på champagne i Frankrig og i Danmark. Derfor var et af hans mål også at kunne tilbyde kvalitetschampagne til yderst rimelige priser - således insisterer han hårdnakket på at have champagne til 150,-.
Derfor opstod garageimporten Benneds Bobler - her er garage dog at tage munden for fuld, for Benned har end ikke en garage at have vinene i, men opbevarer dem i et vinkøleskab i stuen og under sengen i sin lille studenterhybel.
Der er altså absolut tale om iværksætterånd - og jeg håber inderligt, at Thyge bliver ved med sin lille importgeschæft og ikke brækker halsen på den.
Jeg har smagt størstedelen af Benneds Boblers sortiment (eller "Benned's Bobler", som firmaet egentlig hedder - men vi har nu ikke ejefaldsapostrof på dansk Thyge!). Når jeg ikke tidligere har diverteret med et champagnehusportræt fra porteføljet, skyldes det altså ikke, at jeg ikke kender til champagnerne - men af den ene eller den anden grund har jeg drukket stort set alle Thyges champagner ved lejligheder, hvor det ikke var oplagt at skrive udførlige smagsnotater.
Det gælder også Franck Bonville.
Ikke desto mindre må det være på tide at præsentere en producent fra Benneds Bobler. Jeg håber, at man vil bære over med de lidt skeletagtige smagsnotater, indtil jeg får lejlighed til at gensmage nogle af disse dråber.
Bonville er hjemmehørende i Avize - en Grand Cru-landsby i Côte des Blancs, som måske mest er kendt for, at det er her kultproducent nr. 1 blandt champagnevinbønder - Anselme Selosse - holder til.
Bonvilles champagner har været en blandet fornøjelse med både gode og mindre gode oplevelser. Det er - måske med undtagelse af den almindelige Brut Selection - ikke champagner, der er så umiddelbart forførende, men det behøver jo ikke nødvendigvis været et tegn på manglende kvalitet.

Dansk importør: Benneds Bobler
Officiel hjemmeside klik HER.

Smagte vine:

BRUT SELECTION BLANC DE BLANCS GRAND CRU

Sidst smagt 4/1-07
Dette er en rigtig "forårschampagne": Elegant med duft af granny smith-æbler (næsten helt pomadeagtigt), lidt grape og - med lidt tid i glasset - et nærmest vingummiagtigt præg. I munden er den måske en anelse kort med en finish, der bærer præg af lidt grafit (et træk, visse smagere forbinder med Avize - personligt synes jeg oftere, at jeg finder det i en række Pinot Noir-dominerede Grand Cru'er). Alt i alt en champagne med en herlig friskhed - og ærlig talt den af Bonvilles champagner, jeg holder mest af! Med en pris på 160,- kunne den meget vel gå hen og blive huschampagne i en vis champagnefreaks hjem.

1998 BLANC DE BLANCS

Sidst smagt 31/3-06
Her skal jeg ærligt indrømme, at jeg blev lidt skuffet. For så vidt en udmærket duft med præg af dyr chokolade, brød, nedfaldsæbler, rosin og vanille. Ganske '98-agtig. Smagen er dog præget af en temmelig lav syre, som nærmest for vinen til at virke lidt flad. Jeg ville tilråde, at man drikker den nu - hvilket ikke burde være tilfældet med en '98er.

LES BELLES VOYES

Sidst smagt 4/1-07
Bonvilles prestigecuvée lagret på egefade. Jeg har smagt denne vin ved to lejlighed (med 3/4 års mellemrum) med meget forskelligt resultat. Første gang, jeg smagte den, var den citrusagtigt frisk og præget af fad - jeg kaldte den nærmest Krug-agtig. Anden gang havde den helt ændret karakter. Der var denne gang tale om en meget "efterårsagtig" champagne med præg af mild (og knap så mild) forrådnelse - først og fremmest nedfaldsæbler. Med tid i glasset blev det aldersstegne præg mere og mere udtalt, og den endte med at få en nærmest gummiagtig tone, der i denne smagers bog hører til champagner, der er for gamle. Smagen var domineret af en ret lav mousse samt en lidt skæv (overmoden?) tone (ketchup). Så for vidt en ganske god champagne lige da den blev skænket, men falder ligesom sammen i glasset.
At vinen falder så forskelligt ud indenfor et så kort tidsrum er mildest talt mærkeligt, og jeg vil ikke udelukke, at der har været noget galt med sidste flaske - omend der ikke var nogen entydige fejl.

Selosse - and why I'm not amused...

Jeg har kun smagt Selosse én gang - og kun den relativt ydmyge Extra-Brut blanc de blancs. Det giver mig selvfølgelig ingen ret til at sætte mig til doms over denne producent... men her altså alligevel!

Først lidt forhistorie: Selosse er den mest velanskrevne vinbonde i Champagne overhovedet. Han tager utraditionelle metoder i brug - bl.a. gærer hans vine på barrique (små, franske egefade), ligesom han undgår den malolaktiske gæring. Dette kombineret med rigorøse metoder i marken og nogle fremragende beliggenheder i Avize, Cramant, Oger og Aÿ skulle på papiret skabe forudsætningerne for at lave ekstraordinære champagner - hvad mange da også føler, at de er. Den svenske champagneekspert Richard Juhlin nævner ham således som sin foretrukne champagnevinbonde.
Så hvorfor er jeg ikke imponeret?
Som sagt: Jeg har kun smagt en enkelt champagne fra Selosse, hans Extra-Brut blanc de blancs, som er en af hans mere ydmyge vine (som dog på købstidspunktet kostede 370,-!). Samtidig var det en ung vin, og jeg har altså intet kendskab til, hvordan Selosses champagner udvikler sig med årene.
Om champagnen noterede jeg følgende:

JACQUES SELOSSE EXTRA BRUT BLANC DE BLANCS

Smagt 6/7-04
En olieret og exotisk næse (fadpræg) med vanille/kokos, lidt moskus, sur karklud, julekage og lakrids. OK dybde. Smagen er vinøs og chardonnayagtig (Meursault) med en "smøret" finish og fine bobler. Champagnen er ifølge bagetiketten degorgeret 10. dec 2003. 12% alc.

Dette lyder jo sikkert ganske harmløst, men problemet ligger i ord som eksotisk, vanille, vinøs. Det, der fascinerer mig ved champagne, er en følelse af, at vinen så at sige balancerer på en knivsæg. At den kombinerer en ekspressiv og affirmativ stil med et raffinement og en elegance, som er nærmest uhørt i resten af vinverden.
Det finder jeg ikke hos Selosse. Selosse er som champagne med støttehjul. Her indhyldes smagen i en dyne af fedme, som efter min mening ikke klæder den. Fadene og vinifikationen generelt giver en champagnestil, der for mig minder om (hvid) Bourgogne tilsat bobler. Men denne smager foretrækker en god champagne for en god hvid bourgogne til hver en tid (og når han kan lide hvid bourgogne er det ofte fordi den minder om champagne...).
Der er mange, der er begejstrede for Selosse og hans stil, men for denne smager er det ikke det, champagne handler om.
Men denne blog forpligter jo, så jeg er nok nødt til at smage nogle flere Selossechampagner i den nærmeste fremtid...