Champagnemarathon på Hotel d'Angleterre
Excentrikeren Jørgen Krüff fra L'Esprit du Vin inviterer igen i år til Champagnetræf på Hotel d'Angleterre. Det er vel uden nogen som helst tvivl året danske champagnebegivenhed. Over to dage - fredag d. 24. og lørdag d. 25. november - bliver der mulighed for at deltage i tre forskellige arrangementer. Det første - om fredagen - er nok det mest interessante (og kostbare): En " historisk smagning med de bedste årgange fra 2000 tilbage til 1900". Pris kr. 3000,-. Om lørdagen er der så to yderligere arrangementer - først en smagning af "de aktuelt bedste 20 de luxe cuvée og vintage champagner" til mere beskedne kr. 1000,-. Senere er der så champagnemiddag og efterfølgende ad libitum-bar, som man kan deltage i ved at erlægge kr. 1755,-. Hvis man er til champagne (og i øvrigt har en spækket tegnebog), er der altså her en mulighed for en fornøjelig weekend.
Denne champagnefreak var desværre forhindret i at deltage sidste år - og er det formodentlig også i år (hvilket min tegnebog nok er glad for!), så hvis der er nogen blandt læserne, der har planer om at deltage, hører vi gerne et referat.
Læs mere HER
Etiketter: nyheder
1 Kommentarer:
Den historiske smagning var mere kuriøs end god, men jov, Krug '64 på magnum smager godt, den smagte så at sige af mere, faktisk. Men du skal ikke være decideret ked af, at du ikke blev 3.000 kr. fattigere. Moët '21 også en finfin oplevelse i øvrigt.
På lørdagssmagningen overraskede Agraparts Cuvée Vénus '01. Smagningens absolutte scoop. Prøv den, prøv den! Man bli'r IKKE skuffet.
Af Anonym den 30/11/06 21:08
Skriv en kommentar
<< Tilbage til hovedsiden