Grand Siècle på Bacchus

Gårsdagen bød på en impromptu tur på Bacchus på Victoriagade, Københavns - efter denne champagnefreaks mening - ubetinget bedste vinbar.
Efter et par indledende øvelser udi rød Bourgogne fik jeg øje på Grand Siècle på vinkortet til den meget fornuftige pris af 795,- (fornuftig når man tænker på, hvad den ligger til hos vinhandleren vel at mærke...). Jeg har blot smagt Grand Siècle en enkelt gang før - hvilket ikke ligefrem opmuntrede til en gensmagning. Men jeg har nu altid haft en idé om, at der var tale om en fejlflaske, så derfor blev proppen sendt til vejrs for at få den endelige dom.
Lad konklusionen komme med det samme: Den Grand Siècle, jeg smagte i går aftes, var meget anderledes - og meget bedre - end den, jeg tidligere har smagt. Sart, elegant og ikke så ekspressiv, som de store huses prestige cuvéer plejer at være - men ren, kompleks og god. Helt klart en stjerne værdig.
Da nu propperne var begyndt at springe på champagneflaskerne blev det - efter en kort og noget overfladisk konsultation med bankrådgiveren - besluttet, at Grand Siècle måtte smages op imod en champagne fra en mindre producent Vouette & Sorbées Blanc d'Argile, som Stephane netop havde fået hjem. Prisen var den samme som for Grand Siècle, som sammenligningen kunne siges at være fair.
Faste læsere af denne blog vil vide, at denne champagnefreak har en svaghed for de små producenter, som han mener laver bedre, renere, mere personlige og mere terroirprægede champagner end de store producenter. Vouette & Sorbée er en yngre producent og Selosseprotegé, som laver champagner på moderne manér - d.v.s. lav dosage (alle vine er extra-brut) og produktionsmetoder, der giver mindelser om hvid bourgogne. Jeg har tidligere smagt Vouette & Sorbées standardcuvée med velbehag, så jeg var spændt på, hvordan en prestigeudgave ville kalre sig.
Lad det være sagt med det samme: Endnu engang på kort tid viste det sig, at en prestige cuvée fra en stor producent gik af med sejren. Ikke at Vouette & Sorbées Blanc d'Argile var dårlig, men den besad simpelthen ikke Grand Siècles elegance. Til gengæld var den så mere ekspressiv og overdådig (det fulde smagsnotat findes HER). Man spørger uvægerligt sig selv, om denne champagnefreak er begyndt at holde med de store drenge....