Gensyn med Selosse

Jeg har tidligere beskrevet mit første (og indtil da eneste) møde med "vindæmonen" Jacques Selosses vine på denne blog (se HER). Jeg fandt på det tidspunkt, at disse højtberømmede champagner var for vinagtige - den flaske, jeg smagte, mindede mere om en hvid bourgogne med bobler end om en champagne, som jeg udtrykte det.
Det er, som jeg også indrømmede på det tidspunkt, ikke seriøst at fælde dom på så spinkelt et grundlag som en enkelt flaske - og jeg lovede da også ved den lejlighed, at vende tilbage til Selosse på et senere tidspunkt.
Første gensyn med Selosse fandt sted i går, hvor jeg smagte hans "almindelige" Brut Blanc de Blancs Grand Cru. Der var tale om en - i hvert fald delvis - "rehabilitering" af Selosse. Vinen er meget fadpræget (med den nærmest petroleumsagtige duft, som visse fadlagrede/-gærede champagner kan få), men er samtidig ren og harmonisk. Det betyder også, at terroirpræget er ganske skjult - jeg var således hverken i stand til at gætte, at der var tale om en grand cru eller om en blanc de blancs (vinen er da også grundet fadlagringen ganske mørk i glasset). Det giver næsten sig selv, at der var god fylde i munden - men også et noget "træet" - nærmest råt præg. Champagnen var dégorgeret 4. august 2006, så den havde altså knap et år på flaske.
Alt i alt en flaske, som jeg takserede lige under én stjerne - altså absolut hæderligt. Meeen - for der er et men - at Selosse skulle være stjernen over dem alle, kan jeg ikke skrive under på. Jeg smagte således denne vin sammen med Guy Charlemagnes tilsvarende (d.v.s. basis-) cuvée og foretrak klart Charlemagne'n. Dertil skal man lægge, at Selosse'n er oppe og koste i omegnen af 400,- (mens Guy Charlemagne'n kan fås for omkring de 200-250,-). Der findes adskillige champagner, der efter min overbevisning er bedre køb.
Jeg har altså ikke overgivet mig helt til den berømte vindæmon!

Bedømmelsen af Guy Charlemagnen kan du læse om HER

Vinene fra Selosse (og Guy Charlemagne) forhandles af L'Esprit du Vin.