Veuve Clicquot

Veuve Cliquot er vel den mest kendte - og i hvert fald mest drukkede - champagne i Danmark. Med en produktion på mange millioner flasker om året er der da også tale om et rigtigt industriforetagende - med hvad det medfører. Netop dette, at man kan få Den Gule Enke i snart sagt hvert et supermarked, er måske grunden til, at Veuve Clicquot ikke har det helt store ry blandt champagnesnobber (som undertegnede). Ikke desto mindre er deres NV-champagne blandt de bedre af slagsen, når udbuddet er begrænset til grandes marques-champagne.
Som det er tilfældet med så mange grande marque-champagner, ser vi stort set ikke den almindelige vintageversion herhjemme, men må nøjes med den sædvanlige NV-champagne og prestigecuvéen La Grande Dame. Dette på trods af, at de fleste autoriteter mener, at det er normalt er vintagevinene, der giver den bedste valuta for pengene - både hos Veuve Clicquot og andre Grandes Marques - hvis man altså kan tale om god valuta for pengene, når talen er om Grandes Marques...
Jeg skal indrømme, at mit kendskab til Veuve Clicquot er relativt begrænset - af den simple grund, at jeg føler, at der er bedre og billigere champagner at finde blandt vinbondechampagne. Jeg drikker derfor så at sige kun Grande Marque-champagne, når der ikke er noget alternativ. Generelt om stilen kan man sige, at den normalt er fri for det svovl- eller kloakagtige præg, der skæmmer mange grande marque-champagner. Til gengæld virker champagnerne også ofte ganske korte i smagen - det punkt, hvor grande marque-champagne ellers normalt synes at overgå vinbondechampagne.

Officiel hjemmeside klik HER. Her kan du lade dig berige med indsigtsfulde og filosfiske guldkorn som f.eks. "Let's be chic. Let's be Clicquot, period.". Og sandelig om der ikke også er et computerspil at forlyste sig med...

Smagte vine:

BRUT NV "DEN GULE ENKE"

Sidst smagt 13/4-04
Som nævnt drikker jeg normalt kun grande marque-champagne, når der ikke er noget alternativ, så det er et stykke tid siden, jeg har smagt denne - danskernes foretrukne champagne. Nuvel, da jeg smagte den sidst, viste den sig absolut fra sin bedre side med sin kraftige, pinotdominerede stil præget af rosin og lakrids. Ganske godt fokus. Smagt sammen med Deutz virkede den mere stram og synes at have lagringspotentiale. I munden var den præget af en pæn høj syre og var i øvrigt en smule kort. Strammere og bedre struktureret end de fleste andre grande marque-NV'er - måske p.g.a. det relativt lave indhold af Pinot Meunier. Jeg har hørt nogle rapporter om skuffelser med denne champagne - så noget tyder på, at den har fluktueret lidt i kvalitet i hvert fald efter år 2000. Vær i øvrigt opmærksom på, at "Den Gule Enke" i Sverige er betegnelsen på Sec-udgaven.

VINTAGE RÉSERVE 1998

Sidst smagt 16/1-07
En ganske sart og lukket duft, der kun modstræbende giver lidt fra sig i form af appelsinskal og et modent præg. Smagen er ganske frisk, men noget kort. Den korte smag gør, at jeg ikke har den store tiltro til, at den vil udvikle sig positivt og evt. åbne lidt mere op for "godteposen". Serveret blindt gættede jeg vinbondechampagne - hvilket kunne synes en cadeau til vinen, men jeg tilføjede samtidig, at det nok var en af de absolut billigere af slagsen og gættede på en udsalgspris på 180,- (temmelig langt fra de 350,-, som den havde kostet - nedsat!).

LA GRANDE DAME 1990

Sidst smagt 8/3-05
"La Grande Dame" er opkaldt efter enken Nicole-Barbe Ponsardin, der styrede firmaet i starten af dets karriere - og som altså bar tilnavnet "La Grande Dame" (jeg har svært ved at forestille mig, at der er kvinder i dag, der ville blive særligt henrykte over at blive kaldt "Den store Dame"...). Det er Veuve Clicquots prestigecuvée - og i hvert fald da jeg smagte den en af de absolut mest skuffende af slagsen. I næsen var den næsten totalt domineret af en karameltone, som faste læsere vil vide ikke er min kop te. Med tid i glasset får den andre nuancer (lakrids, valnød, læder, nedfaldsæbler, marcipan, cognac), men karamelpræget dominerer stadigvæk. I munden virker den rimelig blød - igen med dominerende karamel. Forbavsende nok virker den noget tynd, hvad man ellers sjældent oplever med prestigecuvéer. Den kan være åbnet på et dårligt tidspunkt (men champagner bør nu altid smage godt!), men som den var, da jeg smagte den, ville jeg faktisk hellere drikke den almindelige NV'er. Og skal jeg være ærlig, er jeg ikke overbevist om, at den har et specielt godt lagringspotentiale.