Kunstgær??????????

- denne overskrift lå en dag og ventede på mig i min indbakke. Hvad der gemte sig bag overskriften var en mail fra en læser (der er uddannet ønolog), der gjorde mig opmærksom på, at det er der altså ikke noget, der hedder. Det, jeg har kaldt kunstgær, burde retteligt hedde gærkultur eller forædlet gær. Dette i modsætning til den naturligt forekommende eller "vilde" gær, der findes i vinmarkerne/på druerne (og som er en del af hver vinmarks særlige mikroklima).
Bruger man forædlet gær er det med til at skabe en mere sikker gæring - og man kan sågar fremelske særlige aromaer med særlige gærkulturer. Overfor dette er der dem, der (måske romantisk) foretrækker, at man - i større eller mindre grad - benytter sig af den i vinmarkerne forekommende gær. Dette synes også at være blevet en trend i den "nye verden", hvor flere og flere vine markedsføres som "wild fermented".
Så meget for at forklare det, hvis nogen skulle have studset over begrebet "kunstgær" - som jeg (vistnok) har fået rettet, hvor det er forekommet på bloggen.
Jeg har fuld forståelse for, at man som ønolog måske kan blive lidt irriteret over, at amatører (som måske endda skriver bøger, de tjener penge på) ikke har styr på terminologien. Jeg kan så trøste mig med, at jeg husker en ønologs "anmeldelse" af en vinbog af Søren Frank. Efter over halvanden side af havde påpeget terminologiske fejl og unøjagtigheder og kun være nået en trediedel ind i bogen opgav han....
Nuvel, det er jo (bl.a.) derfor, vi har fagkundskaben - og det er under alle omstændigheder rart at få påpeget, når man laver fejl - så hermed en tak til Anne. Og skulle der være andre - faguddannede eller ej -, der måtte støde på terminologiske - eller andre - fejl her på bloggen hører jeg det meget gerne. Jeg bliver altid gerne klogere!

Heldet følger de tossede...

Skulle jeg være det mindste i tvivl om, at det har sine fordele at skrive om min særlige mani for champagne på denne blog, blev de eftertrykkeligt gjort til skamme i sidste uge, hvor Rasmus Holmgård var så elskværdig at invitere mig med til vinmagasinets store champagnesmagning, der gav lejlighed til at smage på ikke mindre end 108 champagner. Med ved seancen var også en med-blogger udi champagne Else Bjørn - hendes blog hermed anbefalet.
Jeg må med skam indrømme, at jeg ikke nåede samtlige 108 champagner (til mit forsvar skal siges, at jeg indfandt mig relativt sent). 66 kunne det blive til før det gik op i "hat og briller". Jeg nåede dog at smage langt de fleste af de champagner, jeg ikke havde smagt før. Nu tilbagestår så den mere møjsommelige del af arbejdet - nemlig at skrive om disse 66 champagner her på bloggen. Foreløbigt blot denne oversigt over "highlights".

Blandt de mest interessante champagner, jeg ikke havde smagt før, må jeg nævne Jean Milan. Basiscuvéen var ikke noget at skrive hjem om, men to mere ambitiøse cuvéer Terres de Noël og Cuvée Symphorine var både spændende, komplekse og personlige (dansk importør: Vigneron Wine Company). Også Barnauts Grand Cru Sélection Brut Rosé (dansk importør: Compagniet) var spændende og personlig - ligesom Brut Améthyste fra Louis Berthelémy (dansk importør: Haller vine) gjorde væsen af sig med sin ganske moderne, frugtige stil - ikke ulig Billecart-Salmon. Nævnes må også J. Lassalles 1. Cru Brut 1998 (dansk importør: Copenhagen Wine) - deres almindelige 1. Cru brut var derimod intet at skrive hjem om - ligesom Charles Mignon Compte de Marne Grand Cru 2002 (dansk importør: Skjold Burne) og H. Billiot Fils Grand Cru Brut Réserve (dansk importør: Vinotinto) var interessante.

Af gamle kendinge var Krug Grande Cuvée (dansk importør: Moët Hennessy) sit normale imponerende (for ikke at sige imposante) selv - måske mere imponerende end egentlig charmerende. Jacquesson (dansk importør: Erik Sørensen) beviste endnu en gang, at de laver en af de bedste grande marque basiscuvéer, mens Francois Hemart (dansk importør: Mac Y), Jean Vesselle (Østjysk vinforsyning) og André Clouet (Sigurd Müller) viste, hvorfor det kan betale sig at have grand cru marker. En positiv overraskelse var Feuillattes (dansk importør: Kjær & Sommerfeldt) prestigecuvée Palme d'Or 1997, som var underspillet, men harmonisk og kompleks. Også Deutz' Cuvée William Deutz Brut Rosé 1999 (dansk importør: H.J. Hansen) viste, at Les Grandes Marques godt kan finde ud af det, når det stikker dem. Mindre heldig var Laurent Perrier med deres Grand Siècle, der endnu en gang beviste, at denne vin er ekstremt forskellig fra flaske til flaske. Jeg har smagt den dårligere, men specielt spændende var den ikke - da slet ikke til 750,-, som den koster hos Hans Just. Bollingers Grande Année 1999 (hvornår så end 1999 er blevet et stort år!) tog sig i denne sammenhæng ud som en lidt klodset udgave af Krug. Vil man alligevel give de 850,-, den koster, for at føle sig lidt James Bond-agtig, kan den erhverves hos Philipson Wine - og så dårlig var den nu altså heller ikke... En oplagt skuffelse var André Clouets Grand Cru Cuvée Jour "1911" - Clouets prestigecuvée, som jeg ikke tidligere har smagt. I denne omgang var den mindre spændende end Clouets basiscuvée - men jeg vælger at tro, at der var tale om en fejlflaske - eller i hvert fald en flaske plukket på det forkerte tidspunkt. Sigurd Müller skal være mere end velkommen til at sende en flaske, så jeg kan få verificeret dette...

Alt i alt en spændende smagning og en enestående mulighed for at smage så mange champagner på en gang. Og hermed en stor tak til Rasmus Holmgård og de andre på Vinmagasinet. Udfra hvad jeg kunne høre over bordet adskilte mine vurderinger sig ganske meget fra de andre smageres - hvad man sikkert kan forvisse sig om, når Vinmagasinet går på gaden - eller når Else Bjørn får skrevet om denne begivenhed på sin blog. Hvem man så har mest tiltro til må jo bero på et personligt skøn...

Champagne er blevet allemandsdrik...

Politikens netavis kan i dag berette, at champagne er blevet en allemandsdrik. Så kan vi "dekadente livsnydere" altså heller ikke have det for os selv!...

Artiklen, der også rummer en række tips til caféer med godt champagneudvalg, kan læses her.

En ny opdagelse: Nyhavns vinhandel

Jeg troede egentlig (i mit hybrisgenererende hovmod), at jeg kendte alle vinforretninger i København, som var vær at kende. Men gudhjælpemig, om jeg ikke i torsdags tilfældigt faldt over en vinhandel, som jeg ikke kendte før. Hvis det så havde været en ny vinhandel kunne det måske accepteret, men denne - fik jeg af vide af ekspeditricen - havde ligget her i flere år. Og ikke nok med det: der var tale om en vinhandel med et ganske spændende udbud til ganske rimelige priser.
Adressen og navnet lyder måske ikke så tillidsvækkende. Når de fleste tænker Nyhavn, tænker de vel mest på fulde, fadølsdrikkende svenskere - mindre på champagne og anden vin i topklasse. Nyhavns vinhandel er placeret for enden af Nyhavn på hjørnet til Havnegade i den "pæne" side (måske er det derfor, jeg ikke har stødt på den før...). Og der er faktisk mening i adressen - vinhandlen er nemlig eget af en svensker, der gerne vil sælge til sine landsmænd, men ikke kan få lov af det svenske statsmonopol.
Champagnehylden var en anelse tom, den dag jeg var forbi, men jeg fik lovning på, at der snart ville komme nye forsyninger. Hvad der var at finde på hylderne var dog også interessant: Ogly-Ouriet i ældre årgange, Pol Roger i ditto samt en for mig ukendt producent i Special Club-foreningen - Hatté (her nappede jeg den sidste flaske, så det er ikke ham, man skal styrte afsted efter).
For dem, der også drikker andet end champagne er det øvrige vinudvalg også ganske spændende - både m.h.t. Bourgogne, Loire, Alsace, USA og Italien. Det eneste, man måske kunne savne var lidt tysk vin (eller også kiggede jeg mig bare ikke godt nok for?) - men selvfølgelig: Er det tysk vin, man er ude efter, finder man jo den bedste vin her...