Henri Goutorbe

I min evindelige - og nogen vil sikkert tilføje: vanvittige - jagt på spændende, nye champagner på det danske marked er jeg i tidens løb havnet mange mere eller mindre suspekte steder. Til disse må AH Vinimport i Roskilde så absolut regnes. Ikke fordi jeg har noget imod Roskilde (der også har en vis sentimental betydning for mig...), men der er nu noget lidt specielt ved at besøge en garageimportør, hvor man føres ned i den private kælder - en ekskæreste, jeg sendte en tur derhen, genså i hvert fald en række gyserfilm for sit indre blik...
Men man kan nu være ganske rolig: Her er blot masser af tysk vin i kælderen, og ingen mummificerede mødre eller lignende.
AH Vinimport er altså en garageimport, dertil specialiseret i tyske vine, men altså også med en enkelte champagneproducent: Goutorbe. Og for en ordens skyld: "AH" henviser ikke til initialerne på en vis tysk herre med et lille overskæg, men er initialerne på importøren selv, Allan Hansen. Bare lige for at afklare den del af sagen...
Er man i øvrigt interesseret i tysk vin, er AH Vinimport et must med gode vine og yderst rimelige priser.

Henri Goutorbe er en af de små vinbønder, der er grunden til, at denne champagnefreak holder så meget af den boblende drik. Han er hjemmehørende i Grand Cru-kommunen Aÿ - en af de førende kommuner for Pinot Noir - og er med i Special Club-sammenslutningen. Det skulle være ensbetydende med top champagne, og der er da også tale om rigtig god champagne, omend der efter denne champagnefreaks mening findes en række små producenter, der lige er en tand over Goutorbe.
Ikke desto mindre: Det er champagner, som enhver ynder af denne drik bør unde sig selv at smage.

Dansk Importør: AH Vinimport - hjemmesiden hører ikke til de bedste, men adresse og telefonnummer fremgår da...
Officiel hjemmeside klik HER

Smagte vine:

CUVÉE TRADITION BRUT

Sidst smagt 5/3-05
Så oplagt en flaske med noget alder - på grænset til at blive lidt svampet. Farven er relativt lys, næsen lidt speciel, men ganske spændende med nuancer af chokolade, vanille, karl johansvampe, grøn peber (som jeg forbinder med Aÿ-champagne), lakrids, brød og nedfaldsæbler. Den har en god, fyldig smag med overraskende friskhed og ganske pæn finish.

SPECIAL CLUB 1997 GRAND CRU

Sidst smagt 29/3-05
En '97'er, der virker en anelse sløv i det - men i øvrigt spændende. Næsen er kraftig med præg af brød, chokolade, lidt karamel, hasselnød, umodne valnødder, læder og grøn peber. Man savner en anelse friskhed og måske lidt mere rygrad. Er ikke 100% ren (lidt svovlbrinte og gummitoner forstyrrer). Smagen præges af en blød mousse og god længde, samt sødmefuld finish - absolut bedre i smag end i næse. Runder af med et lille cognacstrejf.

Viniversa

Jeg har tidligere på denne blog nævnt, at jeg var i færd med at opstarte en lille hobbyvinimport sammen med tre gamle vinvenner. Den er nu blevet en realitet under navnet Viniversa. Vi har i første omgang hjemtaget vine fra Savennières i Loire og Rheingau i Tyskland. Altså ikke nogen champagner i første omgang - men de vine, vi har taget hjem, har mange af champagnes kvaliteter: elegance, god syrestruktur, kompleksitet, lang holdbarhed.
For dem, der skulle være interessede, skænker vi søndag d. 2/9-2007 kl. 13-16 ud af nogle flasker på adressen Irisvej 12, 3450 Allerød (tæt på Allerød Station). Det er ganske gratis, og alle er velkomne. Vi har ingen dankortmaskine, så er man interesseret i at købe, skal man medbringe kontakter (ellers er der en dankortautomat ikke langt derfra).

Læs mere om Viniversa og vores vine her.

Vollereaux

Faste læsere vil vide, at denne champagnefreak har en forkærlighed for de små producenter, som han ofte mener laver bedre og billigere champagner end de store mærker. Det kræver selvfølgelig, at der er tale om en god producent med gode marker. Vollereaux hører ikke til blandt disse. Markerne er for så vidt (på papiret) udmærkede - idet huset ligger i Pierry, der også er hjemsted for en række dygtige producenter. Det er altså nok produktionsmetoderne, der er problemet.
Det er vine, der synes at mangle det hele: duft, krop, struktur. Alt! Det bedste man kan sige om dem er, at de rene. Mit bud er, at høstudbyttet her er for højt. Altså: Et champagnehus, som den seriøse vindrikker bør forbigå - også selvom priserne er yderst rimelige. Man kan med fordel vælge René Geoffroy, som forhandles samme sted - hos Dronninggaard Vinimport, som jeg ellers har ganske stor respekt for. Det er i øvrigt også huschampagne hos selveste Saison i Hellerup med Erwin Lauterbach ved roret (og indgår også i sammesteds "Champagnekur").
Jeg har smagt stort set alle cuvéer af Vollereaux (med samme kedelige resultat), men har kun fået smagenotater på de to nedenstående.

Dansk importør: Dronninggaard Vinimport.
Offciel hjemmeside klik HER.

Smagte vine:

BRUT

Sidst smagt 24/10-06
En ganske lige prop tyder på noget alder i den smagte flaske. Boblerne er da også stort set væk. Duften er så afgjort sart, men ren med præg af hvedekiks, viol, marcipan, amaretto og nedfaldsæbler. I smagen domineres den af en ret aggressiv mousse samt en mandelpræget finish, der dør hurtigt ud. Selvom den er billig (169,-), bør man undgå denne champagne.

CUVÉE MARGUERITE 1995

Sidst smagt 6/11-04
Vollereauxs prestigecuvée. Husets karakteristiske (eller ukarakteristiske!) sarte duft med et relativt frisk præg, der byder på rugbrød, citrus og lakrids. I munden har den god mousse men er ganske tør - nærmest propagtig - og lidt tynd. Bør drikkes nu. 12% alc. 25% pinot noir, 75% chardonnay.

Det sku' vær' så godt...

... og så var det faktisk skidt.
Der var lagt i kakkelovnen til den helt store champagneextravaganza ved gårsdagens champagnerendezvous: Lilbert 2000 og Guy Charlemagne Mesnillesime 1999. Som faste læsere af denne blog vil vide, er det to af mine absolutte yndlingsproducenter - ja, vel egentlig nummer ét og to.
Så det burde altså have været rigtig godt. Hvad skete der så? Jeg smagte begge champagner 100% blindt og vidste altså ikke, hvad der var i glassene. Første glas var mildest talt ikke imponerende. Stort set ingen duft udover et lidt citrusagtigt præg og en underlig vandet smag. Det gik straks bedre med glas nummer to. Her var ægte kompleksitet i glasset med virkelig grand cru-kvalitet. I munden havde den dog en lidt underlig opbrussende mousse, som jeg ikke brød mig så meget om.
Mine umiddelbare gæt: Alsace Crémant og en Nonvintage Grand Cru champagne fra en mindre producent - formodentlig pinotdomineret med et strejf fadlagring.
Det var jo så helt forkert!
Da jeg fik at vide, at første glas også var en champagne, gav jeg den en chance til - og et vist hindbærpræg samt den meget strenge stil fik mig til at gætte... Lilbert 2000.
Det er svært at vide, hvad man skal sige. Lilbert er ry for at behøve rigtig lang tid for at modnes (Richard Juhlin siger 30 år), men det forklarer det nu ikke helt. Jeg havde samme negative oplevelse med Lilbert 1999 (det var det, der fik mig til at gætte Lilbert 2000 i anden omgang), men både 1997 og 1996 (som vel skulle være den mest utilnærmelige af de seneste mange årgange) virkede - smagt på samme tid i deres udvikling - langt mere imødekommende og med langt mere dybde i duft og smag.
Kan der altså være sket noget med Lilbert? Efter sigende er sønnen begyndt at tage mere og mere over i vinfremstillingen - og det kunne måske være en forklaring. Disse generationsskift kan ofte medføre et fald i kvaliteten - selvom et så stort fald, som jeg oplever med Lilbert, nok hører til sjældenhederne.
Jeg håber, at jeg tager fejl - eller at sønnen meget snart lærer faderen hans tricks af.
Og lige et ord om Guy Charlemagne Mesnillesime 1999: Som man vil kunne se af mit gæt, var den heller ikke så imponerende, som den burde være - med dog absolut hæderlig. Her er jeg dog mere tilbøjelig til at sige, at den blot skal have nogle flere år på langs, for at vise sit potentiale. Den lidt opbrussende mousse kan skyldes, at vinen ikke undergår malolaktisk gæring.

For mine fulde smagenotater af Lilbert klik HER.
For mine fulde smagenotater af Guy Charlemagne klik HER.